|
|
Post by Adrianne Celina Kraven on Sept 8, 2007 19:22:52 GMT 1
Der var dunkelt omkring universitetet. Solen var gået ned for en times tid siden og nattefrosten var begyndt at melde sig. Raven sad på taget og stirrede op på den stadig mørkere himmel. Hun åndede små klare skyer ud i luften, men frøs ikke specielt. Hun havde som altid sin skoleuniform på og sit sværd på ryggen. Daggerten var gemt under hendes miniskirt i en holder. Sulten var endnu en gang begyndt at melde sig. Selvom hun lige havde truffet to elever der nok ikke mødte i skole igen. Raven smilte en smule og lagde sig ned på de kolde tagplader. Der var ganske roligt omkring bygningen og det passede hende fint.
|
|
|
|
Post by Mike Manteras on Sept 8, 2007 19:28:42 GMT 1
Mike kom gående nede foran bygningen han gik med en hvid skjorte med dertil matchende hvide bukser skjorten var knappet lidt ned da han ellers bare følte at den kvalte ham han kiggede på det store universitet og stoppede kort op det var begyndt at blive ret koldt men endnu ikke så koldt at han ikke kunne holde det ud han strøg sig kort gennem sit hvide hår og så op i natte himlen det var ikke ret længe siden at det var blevet mørkt så han kunne ikke rigtig se nogen stjerner lige nu men det regnede han heller ikke med at komme til med mindre han fandt et mørkt sted han smilede lidt men blev ellers stående og nød den kolde luft
|
|
|
|
Post by Adrianne Celina Kraven on Sept 8, 2007 19:37:38 GMT 1
Raven rejste sig roligt og gik hen til kanten af taget. Der kom nok ikke flere elever her i aften, så hun måtte finde et andet sted at skaffe føde. Hun stoppede op da hun fik øje på den lyse fyr. Hun stod lidt og studerede ham. Han så ikke ud som andre mennesker. Ikke at det gjorde ham til noget særligt. *yrch, de mennesker...* tænkte hun hadefuldt og satte sig ned på kanten i stedet. Det kunne være interessant at se om han var interessant nok til at bide.
|
|
|
|
Post by Mike Manteras on Sept 8, 2007 19:42:31 GMT 1
Mike stod stadig og gjorde ikke andet i et lille stykke tid inden han gik tættere på universitetet imens han kiggede på det med beundring for han syntes det var flot bygget stort og stolt men sikkert også med strenge regler altså ikke lige stedet for ham han havde det bedst med at tage den med ro og forsøge at have det sjovt sådan var det garanteret ikke på et universitet han smilede og så rundt på bygningen han lagde ikke mærke til at der var andre end ham selv så han troede han var fuldkommen alene og det havde han det fint med lige nu
|
|
|
|
Post by Adrianne Celina Kraven on Sept 8, 2007 19:56:04 GMT 1
Raven løftede let det ene øjnbryn og betragede roligt fyren. Han var ikke vampyr, så meget havde hun da fået slået fast. Hun sukkede kort *Han er nok ikke meget værd* Raven hoppede ned fra taget og landede i en busk. Hun fik rejst sig op igen og rettede lidt på sit tøj og sit hår. Hun sikrede sig daggerten sad hvor den skulle.
|
|
|
|
Post by Mike Manteras on Sept 8, 2007 20:07:09 GMT 1
Mike syntes han hørte en lyd i nærheden men det var lige lovlig lavt så det kunne være noget han bildte sig ind men han kunne ikke slippe følesen af at der ville ske noget om ikke særligt lang tid han vidste bare ikke om det ville blive godt eller skidt så han ville være lidt mere på vagt i et stykke tid men ellers var han helt rolig og afslappet og gik lidt videre ind mod universitetet
|
|
|
|
Post by Adrianne Celina Kraven on Sept 8, 2007 20:16:21 GMT 1
Raven så i retning af fyren. Han havde åbenbart ikke hørt noget. Blodrusen fra de to elever kørte stadig rundt i hendes årer. Sammen med det begyndte vreden igen at vælte op i hende. *Det er dumt at komme for tæt på mig i aften* Hun begyndte stille at følge efter ham imens hun holdt øje med hans bevægelser. Hun var i et underligt morderisk humør her til aften. Billeder af hendes nedslagtede familie for hen over hendes indre blik og hun smilte en smule for sig selv.
|
|
|
|
Post by Mike Manteras on Sept 8, 2007 20:24:28 GMT 1
Mike havde fornemmelsen af at blive forfulgt så han kiggede kort en gang til højre og en gang til venstre men da han ikke så noget trak han bare på skuldrene og gik videre imens han kiggede lidt på universitets bygningen en gang imellem det var ikke helt så smukt nu hvor han blev ved med at have den fornemmelse men der var jo ikke nogen så hvorfor han havde det sådan vidste han ikke og han kunne heller ikke rigtig forklare det på nogen måde
|
|
|
|
Post by Adrianne Celina Kraven on Sept 8, 2007 20:28:13 GMT 1
Raven lo en lav latter. Han lod til at føle sig forfulgt. Det blev han skam også. Raven overvejede at kaste sin daggert, bare for at skræmme ham en smule og bekræfte hans fornemmelse. det morede hende en smule. Men kun fordi mennesker var så nemme at skræmme. Det var næsten for nemt nogengange.
|
|
|
|
Post by Mike Manteras on Sept 8, 2007 20:37:31 GMT 1
Mike følte sig stadig forfulgt men begyndte efter kort tid bare at ignorere det imens han gik videre men fornemmelsen var der stadig og det irriterede ham for der var jo ikke nogen det havde han selv set at der ikke var overhovedet han sukkede og så op på nattehimlen han kunne se månen men ikke nogen stjerner det var lidt trist efter hans mening for han nød altid at se på både måne og stjerner han ignorerede stadig fornemmelsen af at blive forfulgt i et stykke tid indtil det irriterede ham så meget at han vendte sig i en hurtig vendning og spejdede rundt bag sig hans røde øjne kiggede kun hurtigt rundt
|
|
|
|
Post by Adrianne Celina Kraven on Sept 8, 2007 20:44:25 GMT 1
Raven så ham vende rundt. Men hun gjorde ikke noget forsøg på at skjule sig selv. Det var der ikke nogen grund til. Hun blev ved med at gå lige frem imod ham. Der var stadig en seks-syv meter imellem dem. Hun lagde mærke til hans røde øjne. De mindede lidt om hendes, selvom Ravens var en smule mere brune i farven. *En albino? Hvor kært. Det forklarer hans lyse hud*
|
|
|
|
Post by Mike Manteras on Sept 8, 2007 20:49:08 GMT 1
Mike så på den unge kvinde der var iklædt en skoleuniform lidt underligt efter hans mening men det var ikke det der fangede hans interesse det var sværdet som hun havde bundet på ryggen han blev stående selv om han var bange for han regnede med at der nok ville være en god forklaring på det og at han egentlig var uden for fare så han slappede lidt mere af men var stadig på dupperne hvis han skulle få brug for at løbe sin vej selv om han ikke rigtig kunne se nogen vej væk lige nu ud over den han var kommet fra og som hun blokerede
|
|
|
|
Post by Adrianne Celina Kraven on Sept 8, 2007 20:59:26 GMT 1
Raven sendte ham et koldt og fjendtlig blik og stoppede op et kort øjeblik. Hun kunne se han tjekkede sine flugtmuligheder ud. Og dem var der ikke mange af lige nu. Hun flyttede kort vægten over på det andet ben og satte den ene hånd på hoften. Han lod ikke til at være en fighter. *Ærgeligt. Det kunne ellers være godt med et smule ordenlig modstand* Det kildrede i hendes fingre og hun undrede sig lidt over hvorfor hun bare stod her og kiggede på fyren når hun var lige ved at springes for at dræbe ham. Hendes vejrtrækning var tung og hun kunne mærke blodet bruse rundt i kroppen.
|
|
|
|
Post by Mike Manteras on Sept 8, 2007 21:04:52 GMT 1
Mike stod lidt han var klar til at forsøge at undgå et angreb fra hende hvis det skulle komme men kæmpe kunne han bestemt ikke i så fald ville han ihvertfald ikke ane hvad pokker han lavede og der skulle nok også noget af et mirakel til for at han skulle komme levende fra det han var bestemt ikke glad for den tanke men han ville helt sikkert ikke give sig uden modstand det var han helt sikker på men om hun overhovedet havde tænkt sig at slås med ham vidste han ikke det kunne være hun bare observerede ham men i så fald hvorfor
|
|
|
|
Post by Adrianne Celina Kraven on Sept 8, 2007 21:24:25 GMT 1
Raven lagde den ene hånd om grebet på sit sværd. Hun knugede det et øjeblik men slap det så igen. Det ville være sjovere at se hvordan han ville reagere hvis hun forsøgte at bide ham. Hun sendte ham et koldt blik og satte så i løb direkte imod ham. *lad os se hvad du siger til et direktre angreb*
|
|
