Encounter [I]

[Rocea]

"Det er aldrig for sent at stoppe" Sagde hun bare fraværende. Og smilte let køligt. "Det er skam ikke at sætte mig i bås, men du læser godt nok bogen uden at åbne den sagde hun bare, troede han, at han vidste noget op hende. Hun smilte let af hans anden kommentar. Og så ned mod den blodrøde rose. "Måske" sagde hun bare let hemmeligheds fuldt.

[Jared Knight]

Jared trak på skuldrene.
"Når man ikke længere har lyst til at prøve, så er det..." sagde han i et nærmest ligegyldigt tonefald. Jared var en arrogant fyr og han vidste det også selv efter alle de gange, han var blevet fortalt det, men han kunne desværre ikke gøre noget ved det - han var blevet opdraget til at hvis man ikke var noget særligt, kunne man i det mindste opføre sig, som om, man var. Han løftede endnu engang øjenbrynene af kvinden og tog endnu et hvæs. "Om jeg slår mig selv ihjel langsomt, på denne her måde, eller i en bilulykke i morgen tidlig, kan vel være det samme for resten af verden..."

[Rocea]

"Det kan du jo havde ret i, det virker ikke som om der er noget som holder af dig, eller der er nogen som du holder af, så der er nok ingen som vil tænke over at du er væk på et tidspunkt" hun sagde dette med en kølig og let hånende stemme, og fuldkommen med vilje, hun var lidt træt af ham, han var da virkelig uudholdelig, så hun kunne lige så godt genere ham lidt.

[Jared Knight]

Jared trak på skuldrene.
"Sandt nok, men det er nok også min egen fejl, så jeg brokker mig ikke..." sagde han blot i et ligegyldigt tonefald, og lod overhovedet ikke til at være påvirket af det slag, hun netop havde givet ham mentalt. Det var jo på ingen måde hans egen skyld at moderen havde taget en overdosis og faderen var skredet uden et ord, da han fandt ud af at 'Jared var til'. Han tog blot endnu et hvæs af cigaretten og så fuldstændig upåvirket ud. Denne aften, var Jared ikke i et krigerisk humør, men mere det der ligeglade et, der indimellem også prægede ham.

[Rocea]

Hun himlede let med øjnene af ham, og gik et skridt tættere på ham, så hun stod lige foran ham, hun løftede langtsomt en hånd, og kørte blidt en negl hend over hans hals, og flyttede sig så lynhurtigt om bagved ham, og trådte et skridt tilbage, hun var virkelig i humør til at provokere ham lige nu.

[Jared Knight]

Jared rykkede sig væk fra kvinden, før hun rørte ham, da han helst ikke ville have det. Han brød sig ikke om at folk, han ikke kendte rørte ved ham, medmindre han brød sig om dem og denne her kvinde virkede ikke så specielt venlig at det gjorde noget. Hun virkede... Falsk. Hele vejen igennem og Jared kunne ikke sige, hvorfra han havde den tanke. Han så sig blot over skulderen, da hun flyttede sig og rystede derefter på hovedet af kvinden, før han bare begyndte at gå sin vej. Hun var tydeligvis ikke rigtig klog og den overbevisning holdt han fast i.

[Rocea]

Hun flyttede sig hend foran ham, lidt hurtigere end man ville kunne havde forestillet sig en kvinde som hende ville havde kunnet bevæget sig, men dog ikke særlig hurtigt i forhold til hvad nogen vampyre kunne. Hun stoppede lige foran ham, "Går du allerede?" Spurgte hun og smilte koldt. Og let ondt. Hun var skam ikke færdig endnu, hun havde lige fundet en at lege med.

[Jared Knight]

"Jah, det havde jeg tænkt mig..." sagde Jared, fuldkommen upåvirket. han havde et dovent udtryk i ansigtet og blikket vat fuldstændig tomt i de syregrønne øjne. Håret hang tjavset nedover hans ansigt og skjulte de fleste af hans ansigts fine træk. Han vidste ikke, hvorfor den tøs spillede så smart, men hun var i hvert fald irriterende, så han fortsatte blot sin gang udenom hende og fortsatte.

[Rocea]

Hun flyttede sig igen ind foran ham, "er du bange for mig? Bange for en lille spinkel pige?" spurgte med en lysere stemme end normalt, og et drillende blik i de klare øjne. Hendes hænder hang stadig ned langs siden på hende, og hun havde stadig rosen i den ene hånd. Hun elskede at drille menneskene, men det var ikke særlig tit hun havde tid, til det, når hun også skulle spise.

[Jared Knight]

Jareds øjne rullede end enkelt gang i deres huler, før han blot så tomt på pigen foran sig igen. Han brød sig så afgjort ikke om hende, men han var ikke bange for hende, nej. Så ville han da først føle sig som en regulær idiot og det gjorde han endnu ikke. Han drejede om og gik istedet den anden vej, uden at sige et eneste ord til den anden. Han gad ikke spilde ord på en åndssvag tøs med storhedsvanvid. Hun kunne ikke klare hele verden - det var der ingen der kunne.

[Rocea]

Rocea så efter ham, og begyndte at le, en is kold latter, som mange ville sige ikke passede til hendes ellers så venlige udseende. Hun flyttede sig igen ind foran ham, og blottede sine tænder, i et Ondt smil. De spidse tænder var meget tydelige i tandrækkerne. " Er du helt sikker ?" Hun smilte roligt,

[Jared Knight]

"Lad mig nu være i fred - okay?!" sagde Jared i et nu tydeligt, vredt tonefald. Han var træt af den dumme tøs' julelege. Kunne hun for helvede ikke lade ham være i fred, nu hvor han ikke gad at snakke med hende!? nej, selvfølgelig kunne hun ikke det, for hun syntes det var vanvittigt morsomt at drille ham, det kunne Jared selv se på hende. "Jeg har ikke den fjerneste interesse i dig eller dit underlige udseende - du kan fandme finde en anden at besvære for mig, får du ikke lov til at gøre noget ved!" lød det til sidst blot hårdt fra ham, før han endnu engang gik uden om den anden, nu med raske - og rasende - skridt.

[Rocea]

Hun fulgte efter ham, og holdt ubesværdet hans tempo. "Du er ellers så sjov at drille" Sagde hun med et let smil, og stoppede op, "Men du har ret, mine forældre siger altid at man ikke må lege med maden" Dette sagde hun med et ondt smil.

[Jared Knight]

Jared fortsatte sin gang og ignorerede hvad hun sagde. Han gad så absolut ikke at høre på, hvad hun sagde. Kannibal-tøser var ikke noget han gjorde i! Heller ikke de der middel-alder-rollespils-wannabes, eller hvad fanden så hed. Han rystede på hovedet og tog et hvæs af cigaretten, før han smed den sidste stump på jorden, hvor gløden lå og ulmede lidt, helt for sig selv.
"Sikkert nok," sagde han til sidst og rystede på hovedet, så det sølblonde hår, blot gemte endnu mere af hans ansigt. Han var ikke holdt op med at gå og havde heller ikke tænkt sig at gøre dette. "Men jeg er ret ligeglade med dine forældre... Og dig, for den sags skyld..."

[Rocea]

Hun begyndte bare at le den kolde latter, som ville kunne give de fleste myrekryb, han var da virkelig sjov ham her, han virkede som om at han ikke troede på virkeligheden, som om han ikke vidste hvad hun var, det gjorde ham måske heller ikke.? "Ved du hvad jeg er? " spurgte hun så lidt mere roligt.