|
|
Post by Milosh Drown on Aug 27, 2007 0:02:27 GMT 1
Milosh sukker stille og vender sig i vinduet og holdet blidt om hendes hånd.
"Undskyld.. men jeg kunne jo ikke vide.. det er mit instinkt.. jeg er jo ikke... menneske.." han hviskede næsten helt uhørligt.
han havde alleremst lyst til bare at falde ud af vinduet og hamre i jorden selvom han vidste det ikke ville dræbe ham. men han følte som om han lige havde mistet alting engang til.
|
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Aug 27, 2007 0:07:50 GMT 1
Hun står lidt men ser så stille på ham.. "du har intet at undskylde
for.. det var mig der dømte uden at ha alle fakta.. og jeg vil enlig
godt kunne forstå hvis du er vred på mig.. jeg mener.." hun ser
ned i gulvet og holder sig blik der.. "jeg er jo en dårlig ven.. jeg
gjorde så du var bange for at fortæle mig noget.. jeg.." hun står
lidt før hun ryster på hovedet af sig selv.. "jeg er sku da en
idiot.." siger hun så stille.. hun føler sig så dum.. Milosh har redet
hendes liv, og så opføre hun sig som en galt.. lige nu tør hun
nærmest ikke kigge op.. at hun havde fået ham til at være bange
for at fortæle hendes sandheden.. hun føler sig så udsel..
|
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 27, 2007 0:13:00 GMT 1
"Jeg tror ikke nogen af os burde tage skylden..." sagde han stille og forsøgte at lægge begge arme om hende.
"Jeg er glad for at du ikke er vred på mig.. men jeg kan altså ikke gøre for at jeg bed ham.. det var instinktivt..." sagde han stille.
lige nu ville han bare kramme og være glad igen... det havde lige været så godt alting.. også skulle ham denjo fyren komme med sin suite og sine penge og ødelægge det hele.. det Milosh ikke havde haft i så mange år.
|
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Aug 27, 2007 0:18:35 GMT 1
Hun stritter ikke imod da han ligger armende om hende, hun
træder blot lidt tættere på og ligger stille sit hoved på hans ene
skulder og forsigtigt ligger armende om hans liv.. "vær nu bare
stille.." kommer det roligt, nærmest blidt fra hende.. hun lukker
roligt sine øjne og står blot ind til ham.. hun vil bare ha at der
bliver stille nu, ikke nogen form for skænderig, ikke nogen
uoverensstemmelser, bare ro og fred - og det at være sammen
med en ven.. hun sukker stille, men ikke fordi hun er ked af det
eller træt..
|
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 27, 2007 0:21:55 GMT 1
Milosh holder om hende og siger ikke noget.
han er glad for at hun har tilgivet ham.. det regner han med.
han ligger mærke til at hun stadig kun har natkjolen på og stortset er afklædt men siger ikke noget. han selv stod der i sin læder jakke han havde stadig ikke noget på inden under (udover bukser selvfølgelig : P)
hans sølvkors hang ned på hans bryst som var tydeligt eftersom jakken stod åben.
|
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Aug 27, 2007 0:28:06 GMT 1
Hun står blot lige så stille og tænker jo ikke over at hun står i en
sort silke natkjole, hun tænker enlig ikke over særlig meget lige
nu.. hun er bare glad for at Milosh er kommet som han lovede..
men hun havde enlig heller ikke regnet med andet når det var
Milosh, han var jo så sød og venlig - i hverfald over for hende..
hun åbner stille sine øjne og ser lidt ud af vinduet, hun syns enlig
af det er utrolig smukt New York sådan med alle lysende og så
når det er så mørkt..
|
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 27, 2007 0:31:59 GMT 1
Milosh klemte stille om hende og ville gerne bare blive stående her hele natten til han blev nød til at finde sin vej tilbage til det sted han sov for tiden, han havde ikke noget specielt sted at være.. han flygtede sådan lidt rundt i ly for sollyset... han havde ikke engang nogen kiste her.. den var hjemme i paris..
her sov han bare på kirkegårde i kloakken.. og sådanne steder hvor der var helt mørkt..
"Hvo-........" begyndte han men gik i stå...han aede hende stille ned langs ryggen og mærkede på det bløde silke...
|
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Aug 27, 2007 0:38:31 GMT 1
Hun står blot og falder nærmest helt hen, hun nyder bare at atå
der sammen med Milosh.. men hun høre godt at han skal til at
sige noget.. "Hvo.. - hvad ?" spørg hun stille.. hun putter sig let
ind til ham uden videre at tænke over det.. hun føler sig bare så
stille når hun står der sammen med ham.. hun ser lidt ud af
vinduet så mange lys.. lyset fra de små caféer, lygtepælende..
hun står lidt da hun så kigger op på himmelem.. alle de stjerner
som er kommet frem.. hvor er det smukt.. det er længe siden at
jeg enlig har set sådan på himmelen.. tænker hun meget stille,
men venter endnu lidt på Milosh's svar..
|
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 27, 2007 0:40:41 GMT 1
Milosh lader sin hånd ae hende lidt på ryggen, meget blidt og forsigtigt.
"hvor er ejg glad for at jeg er vampyr... og samtidig .. hader jeg det.. Jeg er glad fordi hvis jeg ikke havde været vampyr havde jeg aldrig mødt dig.. og nu hvor jeg har mødt dig ønsker ejg at jeg var menneske emre end nogensinde før.." sagde han hviskende og aede blidt videre.
|
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Aug 27, 2007 0:47:51 GMT 1
Hun rødmer lidt over hvad han siger, hvorfor er hun ikke sikker
på men hun rødmer aligevel.. "hvor er du sød.." siger hun løfter
kort sig hoved og kysser ham kort men roligt på kinden, før hun
igen ligger sit hoved blidt tilbage på hans ene skulder/brystkasse..
hun lukker så stille sine øjne og putter sig igen let ind til ham..
"men jeg er mere end sikker på at, hvis du bare havde været
menneske, så havde du sikkert fået masser af venner, som ville
være langt bedre til at sætte pris på dig, i forhold til hvad jeg har.."
siger hun stille og roligt.. og hun mener det meget alvorlig, hun er
meget sikker på at han ingen problemer ville havde fået ved at
blive meget populær, dengang han var mere.. i live..
|
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 27, 2007 0:54:09 GMT 1
"Måske.. men jeg er bare glad for at have mødt dig.. du er så sød.. Jeg har ahft et meget langt og ensomt liv... " hvisker han og smiler da hun kysser ham, han var stadig varm i huden lidt endnu før han ville blive kold. Kold som døden.
Han smiler stille til hende og aer hende ned langs ryggen og stopper før han kommer for langt ned af den.
Han havde mest af alt lyst ti lat kysse hende men lod være.. Det var nok bare at stå her og holde om hende.
|
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Aug 27, 2007 0:59:03 GMT 1
Hun står lidt da hun for første gange rigtigt ser hans sølvkors..
hun retter sig op, men bliver stående så tæt på ham som hun har
gjordt hele tiden.. hun tag medet blidt fast i den.. "den er flot.."
siger hun stille og kommer til at tænke på den lille sølvhalskæde
hun har liggende hendes ved sengen, hun har bare ikke noget
hængende i den, som et kors eller noget i den stil.. hun ser stille
op på Milosh og smiler sødt.. "hvor har du fået den fra ?" spørg
hun så.. hun har det med ikke at kunne styre sin nysgerighed..
|
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 27, 2007 1:03:01 GMT 1
"Det var en gave fra mine forældre da jeg blev 20.." siger han stille og kigger ned på korset,
det var blank poleret, han polerede det tit for at det skulle være pænt og fint som altid, det var hans kæreste eje.
han havde haft det i 369 år... og det var der ingen der kunne tage fra ham,
han havde sværget at enhver der nogensinde ville stjæle det fra ham ville han slå ihjel...
han ville gøre alt for at beholde det om sin hals.
kæden var snurret flere gange rundt om halsen så han ikke ville tabe det mens han løb ellr fløj for den sags skyld. han kiggede stille på det også på Carolina
|
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Aug 27, 2007 1:08:14 GMT 1
Hun smiler sødt til ham før hun ser ned på korset igen.. "det er
utrolig smukt.." siger hun roligt, hun har jo ikke tænkt sig at tag
det fra ham.. hun står bare og beundre det.. og det at det er så
gammelt, man aligevel er så flot i stand, det gør det blot
smukkere i Carolinas øjne.. hun ligger stille korset ind på hans
brystkasse igen, efter at havde haft det liggende let på sine
finger i kort tid, dog burte han kunne mærke at korset måske er
blovet let varmt, som de fleste sin gør hvis man holder et i en
hånd..
|
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 27, 2007 1:12:09 GMT 1
Milosh mærker korset som hun lader hænge ned på hans brytstkasse igen og smiler stille til hende.
"Tak.." sagde han stille og smilte til hende. han kigger hende forsigtigt ind i øjnene og læner sig blidt forover og kysser hende stille på mundvigen, det skulle have været på kinden men han havde ramt forkert og ksysede hende istedet på mundvigen. et blidt kort kys før han lænte sig en smule tilbage stadig meget nær hendes ansigt med sit eget.
han så hende stille ind i øjnene og afventede bare forsigtigt hendes reaktion.. de var jo kun venner?
|
|
