The View in the Night

[Shishi Tanpopo]

Han smilte og nikke, "okay."
Han kunne slet ikke koncentrere sig om, at føre en normal samtale. Han var desperat efter blod, men prøvede at holde det tilbage. Der var ingen grund til at springe på hende sådan uden videre, og dog stod han alligevel og overvejede muligheden. Han kunne vel nok ikke finde på andet. Men han ventede nu lidt, for at se hvordan situationen udviklede sig. Han havde før været for hurtig, og tæt på at blive opdaget.

[Kenzie Davis]

Kenzie kigger på ham med et indtrængende blik. Hendes lyseblå øjne var næsten isblå og passede slet ikke til hendes hårfarve. Hun så næsten ikke levende ud, men det var kun næsten.
Hun kigger smilende på ham og vender sig så for at kigge ud på vandet.
"Natten er smuk, er den ikke?" spørger hun så om.

[Shishi Tanpopo]

Han så i den retning hun så, og smilede igen "jo - den er smuk." Han vendte sig igen, med front mod havet. Og i det han vendte sig, rykkede han samtidig en smule tættere hen mod Kenzie. Han så op i himlen, og så ned mod vandet igen.
"Hvad synes du om byen?" spurgte han lettere nysgerigt, og vendte blikket mod hende i håb om at møde de isblå øjne som ahn efterhånde var blevet ret facineret af.

[Kenzie Davis]

kenzie smiler til ham og kigger ham ind i øjnene med de isblå næsten fortryllende øjne.
"Tja den er vel okay som alle andre byer. Jeg savner London, men jeg kan nu godt lide at være her alligevel, selvom den er som alle andre" hun kunne ikke rigtigt sige at grunden til at hun ikke kunne komme tilbage til London var hendes skaber. Han ville jo gerne have at hun glemte alt om sin familie i London.

[Shishi Tanpopo]

Han nikkede, "så du kommer fra London? Der har jeg aldrig været. Hvordan er der dér?" spurgte han igen nysgerigt, og forsøgte lidt at glemme hvor stor hans lyst til blod virkelig var lige nu. Istedet koncentrede han sig om hendes øjne. Han kunne virkelig godt lide hendes øjne, de fjenede stort set alt hans opmærksomhed på verdnen omkring ham, og han have bare lyst til at kigge ind i hendes øjne i evigheder.

[Kenzie Davis]

Kenzie smiler til ham og lukker sine øjne let og åbner dem så igen.
"Der er anderledes end der er her. Det er et rart sted" siger hun med et smil og lukker igen sine øjne i mens hun tænker tilbage på hendes forældre. Det var tre år siden hun var kommet til New Orleans. og nu kunne hun hverken vende tilbage til New orleans eller London uden at nogen ville opdage det. Hun var jo allerede eftersøgt i New York og dem hun kendte vidste at hun var forsvundet fra dagslyset og sikkert lå myrdet et eller andet sted i en gyde.
Hun kigger ud på bilerne der passerer dem for lidt at glemme sin tanke om london, hun ville aldrig kunne tage tilbage dertil.

[Shishi Tanpopo]

Shishi nikkede, og fulgte hendes blik ud mod bilerne. Han så kun kort to biler kører forbi - en mørke blå og en sølvgrå - inden han vendte blikket mod havet, og derefter hende. De isblå øjne der nu ikke længere så på ham, men på gaden, var ikke dem der fangede hans koncentration nu. Det var tanken om blodet det flød i Kenzie's åre. Hvis han ikke snart fik noget blod var han da sikker på at han ville blive sindsyg. Han kløede sig tænksomt i nakken, og rykkede sig så tættere på hende - ikke med ligeså rolige bevægelser som før. Han var desperat efter blod, og kunne snart ikke holde ud og stå der og lade som ingenting. Han så den anden vej, prøvede at fortælle sig selv at han skulle være forsigtig, og bedre til at planlægge hans 'angreb.'
Han stak hurtigt hænderne i lommerne igen, som om det ville hjælpe ham.

[Kenzie Davis]

Kenzie vender sig mod ham og fanger hans øjne igen med sine isblå.
"Jeg syntes du rykker tættere og tættere på, skal jeg frygte dig?" spørger hun. hendes stemme lød ikke særligt seriøst, men alligevel kunne den seriøse tone høres i hendes stemme.
Skulle hun frygte ham når hun var hvad hun var? Hun burde ikke frygte ham for han virkede for hendes unge vampyr sind, bare som en almidelig dødelig.

[Shishi Tanpopo]

"øhh?" han stod først og vidste ikke helt hva han skulle svarer hende. For ja det skulle hun vel, men det var jo ikke noget han skulle fortælle hende, og nej ville bare lyde så dumt.
"Nej, det tror jeg da ikk?" Han kløede sig lidt i nakken, og havde lyst til at slå hovedet ind ind en mur for det latterlige svar. Og han flyttede sig lidt fra hende igen.

[Kenzie Davis]

Kenzie smiler til ham. Havde han ikke selv bemærket at han havde rykket sig tættere på hende.
"Hvis jeg ikke skal frygte dig, skal jeg så tro at du lægger an på mig?" hendes stemme lød en smule drillende selvom at hun egentlig ikke kendte ham så godt. Hun kom til at tænke på hvordan hun var før hun blev til vampyr. Hun vidste godt at blodet havde ændret hende, dog havde hun ikke lært at det hun burde vide for at kunne klare sig og det irriterede hende på en måde.

[Shishi Tanpopo]

Shishi rødmede let, selvom det jo egentlg ikke var det han var ude på blev han pludselig enormt genert da hun sagde det. "Nej, jeg øhh.. " Han anede ikke hva han skulle sige, og det var som om idéen om bare at gøre det ligesom var gået tabt. "Jeg fryser bare. Og man holder vidst bedre varmen når man står sammen med andre?" Førsøgte han, for det var den eneste dumme undskyldning han sådan lige kunne finde på.

[Kenzie Davis]

Kenzie ryster let på hovedet og vender sig så ud mod vandet.
"Skal vi bare glemme jeg sagde det, så du kan slippe for at rødme mere?" spørger hun, endnu engang med et drillende tonefald. Han kunne ikke være vampyr kunne han, han rødmede jo. Så var den tanke slået hen. Hun smiler mens hun kigger ned på det dystre brusende havn under dem.
"Du skulle måske have taget noget varmere tøj på?" siger hun så i et lavere toneleje men stadigt med den drillende tone. Hun morede sig lidt over hans ydmygelse selvom det ikke var særligt venligt af hende.

[Shishi Tanpopo]

Han griner lidt, og føler sig ret pinlig. "Ja det skulle jeg nok, jeg vidste ikke jeg ville stille mig op her og snakke det halve af natten væk.." ..for han kunne jo ligeså godt have brugt den halve nat på at jage et nemmere offer. Hvad skulle han ogs have startet den samtale for? Nej, det var jo ikke engang ham der startede den, men han lagde måske lidt op til den ved at stille sig der på broen ved siden af hende.
Han så hen mod hende i håb om et glimt af de blå øjne, der måske kunne lede hans tanker på andre veje.

[Kenzie Davis]

Kenzie smiler til ham og vender sig så imod ham med sine isblå øjne. Hun tager sine hænder op for at fjerne sit hår der blæste ind foran hendes ansigt igen. Hun samlede håret og flettede det i en hurtig fletning bare for at holde det samlet i 5 minutter, selvom hun godt var klar over at det nok aldrig ville lykkes. Men sådan var det jo at have hår helt ned til hoften.
"Tja har nu heller ikke regnet med at stå her hele natten selv. men tog dog tøj på til formålet" siger hun så med et smil. Der var et eller andet over ham. Et eller andet hun ikke kunne sætte sin finger på.

[Shishi Tanpopo]

Han smiler da hun igen ser på ham med hendes øjne.
Han ved ikk hvad det er ved de øjne han så godt kan lide, men de for ham på en måde til at føle sig bedre tilpas og mere rolig. Han for koncentreret sig om noget andet end blod og mord. Han ville ønske han kunne se ind i de øjne resten af natten, og gerne længere.
"Må jeg ikk... Må jeg ikke rykke lidt tættere på? Bare fr varmens syld altså.." tog han sig sammen ti at spørge om, mens han så ind i hendes vidunderlige øjne med hans egne.