|
Post by Abigail Teabing on Aug 19, 2007 15:51:01 GMT 1
Historien Vi befinder os i nutidens verden, hvor vampyrer nemt kan gemme sig i nattelivet, blandt de andre unge mennesker der tit og ofte klæder sig som vampyrlignende 'goths'. Dog har vampyrerne ikke længere så let ved at overleve, da deres lig oftere og oftere bliver fundet og identificeret. Politiet mener at det må være en organisation af seriemordere der på verdensplan dræner deres ofre for blod gennem to huller i halspulsåren og dumper dem forskellige steder der synes bedst til dette. De fleste af de helt nye vampyrer, kalder sig ikke længere dette - de er blot 'Døde' der ikke synes at de er så snobbede at de vil kategorisere sig selv som vampyrer. De er unge og derfor også ufatteligt skødesløse med deres ofre, hvilket bringer vampyrerne i fare for at blive opdaget af verden som værende ægte! Talamascaen er desuden på spil - som hvalen der gemmer sig under isen, men altid er der - og observerer vampyrene som altid. Hvad vampyrerne måske ikke er klar over, er at Talamascaen har i sinde at fange levende eksemplarer af dem, for at studere dem - mere eller mindre. Døde genstande, er ikke længere helt nok for denne gamle orden...
|
|