It didn't look like that, in the old times

[Esiria De Desirée]

Det er sent på aftenen..

Eller rettere tideligt på natten. Klokken nærmer sig roligt et med sine ensformige minutter.

Eiffeltårnet står som det plejer, den tiltagende månes blege lys skinder med sine ligblege stårler mod det gamle 'kunstværk'.

I skyggen af tårnet ligger en halvstor ru sten på jorden, på den sidder noget, der ligner en person. Men personen sidder stille, man skulle tro, det var en statue, men der har aldirg været en statue dér.

Personen sidder tilbagelænet med vægten mod den ene arm og den anden arm lænet over det bøjede knæ. En lang mørk jakke falder ned mod stenen bag personen sammen med det lange bølgede hår.

[Will Jakan]

En spinkel skikkelse med en rød kjole på, gik hend over pladsen, og så rundt, hun kiggede op på eiffel tårnet, som strakte sig mod himlen, sukkede let og smilte for sig selv. Hendes lange sorte hår var sat op i en lang fletning som hang tungt ned af ryggen på hende. Hun så rundt, med et roligt blik, hun vidste ikke hvorfor, men hun følgte sig ikke tryk ved stedet her, ¨på dette tidspunkt, hvad lavede hun dog også ude nu?

[Esiria De Desirée]

Personen på stenen drejer langsomt hoved mod den nyankomne. De grønne øjne lyste ganske svagt, knapt synligt.
Den nyankomne bar kjole, hårets længde var ikke til at se, da det var flettet, men der var svage former (regner ikke med hun bærer jakke, da det ikke er beskrevet..) Var det en kvinde? Det kunne også flot være en mand med lang jakke? Det var ikke til at se endnu.

Personen på stenen bliver siddende stille som en støtte, men læberne åbnes og en rolig men kvindelig stemme kommer over dem:

"Er det nu også klogt, at være ude alene på denne tid af natten?" Et svagt smil kommer over hendes læber.

[Will Jakan]

Will løftede blikket, og så rundt, hun kunne ikke se nogen, så svarede bare luften, i den retning hun troede stemmen kom fra. " Det kommer an på hvad man syntes er klogt, " Svarede hun med en rolig stemme. Hun fugtede let sine læber og så rundt. Hun fik øje på noget ovre på en sten, men var ikke sikker på om det var en levende person.

[Esiria De Desirée]

Den kvindelige person, udfra hvad man kunne høre på stemmen i hvert fald, blev enednu siddende stille, stadig med blikket mod den person, der stod noget fra hende.

"Ja, det kan du have ret i. Men hvis man ikke er forberedt på, hvad man kan møde, kan det være.." personen holder en ganske kort pause, "ukolgt.. måske farligt?"

[Will Jakan]

"Hvis man ikke er forberedt, som De så fint siger" Sagde Will enig. Hun så rundt, mørket lå som en kappe over paris på dette tidspunkt, hun rystede let på hovedet, og rettede derefter igen sit blik mod den fremmede person, tydeligvis en kvinde.

[Esiria De Desirée]

Kvinden rejste sig og gik langsomt ud af skyggen mod den kvinde hun umiddelbart ikke kendte.
Hun havde hænderne i lommerne på et par stramme sorte bukser, og under den åbne lange goter jakke bærer hun et boddy (ikke så indsnævret som et korset og uden lige så mange stivere.) i lalliae nuancer og flotte mønstre.
Det bølgede brune hår falder ned over hendes skuldre og et afslappet blik ses i hendes øjne.

"Jah.." hun trækker lidt på det og stille kort.

"Men da lader til, at du har styr på, hvad der foregår i mørket..?" hendes stemme og ansigtsudtryk er ikke til at læse, hun er forsat afslappet.

[Will Jakan]

Hendes blik var roligt, og rettet mod den fremmede kvinde, "Det er der ingen der har fuldkomment" sagde hun. Hendes mørke øjne, søgte en gang op og ned af kvinden, mest af vane, inden hun så mod eiffeltårnet bagved kvinden igen, for at havde blikket på noget andet, hun ville ikke stirre.

[Esiria De Desirée]

Hun nikker enig.

"Ja, det må jeg give dig ret i.."

Hun gengælder det undersøgende blik, så længe undersøgende på hver del af hende, mest hendes ansigt, dog uden direkte af stirre. Blikket var tænksomt.
En brise gik gennem et træs blade, hun så mod det og smilede kort, som var hun mindet om noget for igen at se kort på kvinden foran hende, til sidst så hun kort mod stjernerne på himmelen.

[Will Jakan]

Hendes blik var fraværende, og rettet mod eiffeltårnet, det øverste af tårnet var dækket af skyer, og man kunne derfor ikke set det, men resten af tårnet stod der stolt som altid. Hun rystede let på hovedet og kiggede lidt mod højre, det var ikke ligefrem en stor sky, og derfor var det meste af himlen skyfri, og stjerneklar. Hun rystede let på hovedet igen. "como todas las noches por completo de estrellas, casero." Sagde hun bare, mest henvendt til sig selv.

[Esiria De Desirée]

[Undskyld jeg først svarer nu]

Kvindens blik er stadig rettet mod himmelen, og det ser ikke ud til, at hun reagerer eller hører efter, hvad kvinden foran hende siger.
Hun trækker vejret dybt ind og sukker. Hendes øjne er fraværende, og det ser ud til, at hun er langt væk i tankerne.

[Will Jakan]

[ Iorden ^^ ]

Maravilla så lidt rundt, der var stadig intet specielt her, hun rettede let på sin kjole, mens nogle få flygtige tanker kørte igennem hovedet på hende, noget nær. 'Hvorfor er den Kvinde her på denne tid af aftenen? Hvad laver hun her?.' Men hendes tanker kunne jo ikke give hende noget svar, og hun ville ikke spørge. Så hun overvejede bare at gå videre.

[Esiria De Desirée]

Kvinden ser ned af sin frakke og opfanger noget mørkt på den. Hun fjerner det hurtigt med nogle få strøj over det, som åbenbart er en plet, til det er væk. Hun ser igen på kvinden overfor hende.

"Nåh.. Jeg må også videre, der er en enkelt ting, jeg skal have ordnet, før jeg går til ro.. For i dag."

Et køligt smil ses på hendes læber, da hun ser ind mod byen.
Hun vender sig mod byen retningen af det inderste af byen og tager nogle skridt dermod.

"Du må have en forsat god nat."

[Will Jakan]

"Farvel" Sagde hun roligt, og så rundt, inden hun drejede rundt og fortsatte med at gå selv, mod der hvor hun boede, hun ville gerne hjem inden klokken blev for meget, eller skulle man sige for lidt?

[Esiria De Desirée]

Kvinden forsatte og forsvandt ud i skyggernes mørke.

//out