En lille gade langs Central Park.

[Carolina Amelia Dayaram]

Hun kommer lige så stille gående.. hun har sit hår opsat som
altid, mørke cowboy bukser, en rød langærmed bluse, sin
læderjakke og sin taske over den ene skulder.. hun går roligt
langs butikkerne og ser stille på dem, hun har gået det meste af
dagen og overvejer om hun skulle gå ind i pakken og sætte sig
lidt.. men efter hvad der skete da hun var sammen med Milosh,
så har hun mere lyst til bare at kigge på vinduer.. de eneste
steder der er åbent er små spise steder, eller det vil sige her, for
der er sikkert en masse diskoteker med mere andre steder..

[Kenzie Davis]

Kenzie kommer gående imod Carolina. Hun har en sort nederdel på som går hende til lidt under knæene og en sort skjorte. Hun bærer en formsyet åben stof frakke i mørkebrun. Hendes mørkebrune hår er flettet i en lang fransk fletning og hænger ned over hendes ene skulder. Hendes opmærksomhed var rettet mod butiksvinduerne. Hun havde fået endnu en friaften fra studieturen og det var rart at kunne gå alene rundt i New Yorks gader. Hun havde hadet dagens aktiviteter - at gå på museum og snakke om de ting de så.

[Carolina Amelia Dayaram]

Carolina er så optaget af vinduerne at hun enlig ikke ser Kenzie..
hun går lidt længere ude på fortovet, men aligevel endner det
med at hun støder ind i Kenzie med sin højer skulder.. hun bliver
revet ud af sine egne tanker.. hun taber sin taske og ser meget
overrasket på Kenzie.. "hov.. det må du undskylde.." siger hun
hurtigt.. man kan se hvor overrasket Carolina blev over at hun
stødte ind i en.. det var mere end tydeligt at det ikke havde været
hendes mening..

[Kenzie Davis]

Kenzie kigger også overrasket på Caroline.
"det okay." siger hun så med sin stille stemme. Hun bukker sig ned og samler Carolines taske op og rækker den til hende. Det var ikke med hendes gode vilje at hun snakkede med fremmede, ikke altid ihvertfald.
"Du tabte den her" siger hun så mens hun rækker den til Caroline.
Kenzie kigger på butiksvinduet som de var stødt sammen foran. Det var en restuarant.

[Carolina Amelia Dayaram]

Hun smiler roligt og tag imod sin taske.. "tusind tak.." siger hun
roligt og hænger sin taske tilbage over sin skulder.. hun rækker
roligt en hånd frem.. "jeg hedder Carolina.. hvad med dig.." spørg
hun venligt.. det er ikke fordi hun vil trænge sig på, men hun vil
da gerne vide hvem det er hun er støt ind i.. hun følger kort
hendes blik hen på resturangen og ser så tilbage på pigen hun
var støt ind i.. "skal du der ind ?" spørg hun så roligt..

[Kenzie Davis]

Kenzie smiler et forsigtigt smil. Hun var ikke god til det med fremmede, selvom hun virkede sød nok.
"så lidt. Jeg er Kenzie." siger hun så. Hun kigger endnu engang på restuarant vinduet.
"Jeg havde ikke planer om at gå derind. Skal du derind?" spørger hun så. Normal nysgerrighed holder samtaler igang tænkte hun. Hun kom til at tænke på den lærer hun havde med på studieturen. Den lærer ville gå ud af sit gode skind hvis hun vidste hvor mange mennesker Kenzie nu havde snakket med på hele turen.

[Carolina Amelia Dayaram]

"hyggeligt at møde dig.." siger hun med et venligt smil, hun syns det er hyggeligt at møde andre mennesker, så hun ikke bare
går alene rundt.. "narh.. jeg havde tænkt mig, at tag tilbage til
det hotel jeg bor på lige nu.." hun ser lidt ind på resturangen..
"men måske skulle man få lidt aftens med.." det sidste er mere til
hende selv.. hun ser på Kenzie.. "vil du med ind ?" spørg hun
roligt, og tænker at det da ville være rat med noget selvskab..

[Kenzie Davis]

Kenzie skal til at ryste på hovedet, men kommer så i tanke om at hun intet aftensmad havde fået endnu. Hun havde fået lov at få fra sin klasse før aftensmad.
"ja." siger hun så stille og begynder at gå mod døren til restuaranten.
"Man skal vel have noget af spise" tilføjer hun så. Hun smiler et forsigtigt smil, som hun altid gjorde til fremmede. Hun var genert og meget klar over sine grænser når det kom til at snakke med andre mennesker, til hun lærte dem bedre og kende.

[Carolina Amelia Dayaram]

Hun går roligt med og smiler blot.. "jah.. hvis man ikke vil have
ens mave til at beklage sig.." siger hun roligt.. en dørmand åbner
døren for dem.. Carolina smiler blot og går ind.. der står en tjener
og vender sig mod dem.. "et bord til to ?" bliver det spurt og
Carolina nikker bolt.. "denne vej.." siger tjeneren og begynder at
gå.. Caroline følger roligt med og ser sig lidt om imens, hun kan
godt li sådan nogle steder, hun har været vand til at hvis hun
kom ud af spise, så vare det måske en gang om året, og så var
det enten på grund af hendes eller hendes bror's fødselsdag..

[Kenzie Davis]

Kenzie følger også efter tjenerne og sætter sig ned da han stopper ved et bord med to stole. De får begge stukket et menukort i hånden. maden så ikke ud til at være særligt dyr trods den gode betjening.
"Har du spist her før?" spørger hun så. Kenzie havde aldrig været der før selv. Det var hendes første gang i New York. Hun boede normalt i nærheden af sin skole i New Orleans - hvor hendes forældre stadig boede i London med hendes to mindre brødre.

[Carolina Amelia Dayaram]

Hun sætter sig stille og smiler venligt til Kenzie.. "nej, men da jeg
var mindre drømte jeg altid om den slags.. vi havde ikke just
mange penge.." siger hun roligt.. hun ser lidt på menukortet.. "og
nu kan jeg se hvorfor.. sikker nogle priser.." siger hun med et lille
grin før hun ser på Kenzie.. "jeg er glad for at jeg ikke skal spise
her hver dag.." siger hun roligt og meget venligt.. hun ser sig lidt
om, alle de fine folk, med alt deres fine tøj og kjoler, alle de
kvinder i deres dyre kjoler, hun smiler bare skævt og ryster lidt
på hovedet..

[Kenzie Davis]

Kenzie kommer til at grine lidt over Caroline's reaktion over priserne.
"Du er ikke ene om ikke at have mange penge." siger hun så. Men hun havde penge nok til det hun ville have, og hvis det gik helt galt var det bare at finde en mønt telefon og ringe hjem til hendes far og bede om en smule flere penge. Hun fik det hun ville have, netop fordi hun ikke var hjemme hos dem som hun burde have været fra hun var 16 år.
"Hvad skal du have?" Kenzie skimmer selv menukortet og finder en ret hun syntes kunne være spændende at prøve. Hun spiste selv for det meste i skolens kantine eller lavede selv mad.

[Carolina Amelia Dayaram]

Hun ser på kortet inge og skimmer det let igennem.. "ja ! jo !.. se
det er et godt spørgsmål.." siger hun og ser lidt fortabt på kortet,
der er så mange ting, hvad fanden skulle hun bestille.. "ehm.. jeg
tror... tror... tror..." hun sidder lidt og man kan se at hun føler sig
lidt fortabt.. "det er da besværligt !" udbryder hun og ser op på
Kenxie som om at hun føler sig godt dum, som om Kenxie har
spurt hvad 2 + 2 er, og at Carolina ikke har svaret..

[Kenzie Davis]

Kenzie kigger smilende på Caroline.
"Kender det, aner heller ikke hvad jeg skal vælge, men kunne nok godt finde på at prøve den der underlige ret med en masse salat... den eneste ret hvor der er kylling." siger hun så. Hun ved ikke helt hvorfor hun har åbnet sig så meget, selvom det ikke er rigtigt meget. Hun kunne være mere åben, men hun plejer ikke at åbne sig op for fremmede. Hun tager sin fletning og skubber den om på ryggen.

[Carolina Amelia Dayaram]

Hun griner lidt.. "okay.. lad og finde ud af hvad jeg skal ha !"
siger hun lukker øjnene og pejer på et sted på kortet og åbner
så sine øjne.. "okay.. jeg skal ha...." hun sidder lidt og glor på
det.. "den syns jeg skal ha' hvidløgsbrød.." siger hun og sidder
lidt før ser op på Kenxie.. "jeg tror bare jeg tag hvad end du tag,
så længe det ikke er med rejer.." siger hun så meget bestemt, for
hun ved virkelig ikke hvad hun vil ha..