Den smukke sø.

[Demetrio Swarovski]

Demetrio kommer meget stille gående for sig selv.. han har en
hvid skjorte, sorte bukser og en flot - let lang jakke på.. han har
blot været i NewYork nogle enkelte dage og nyder at kunne
slappe lidt af for en gangs skyld.. grunden til han var kommet var
en stor forsamling med alle invistorende, men han nyder nu også
at være let hjemme fra, at få tænkt igennem.. han stopper stille
op ved søen og ser roligt ned i den, men det monotone udtryk
som han så tit har på.. man kan se månens skær i vandet..

[Kenzie Davis]

Kenzie kom gående af en af stierne. Hun havde været i parken et par gange før, men aldrig ved nattetide. Hun havde været der mens hun havde været levende, mens hun havde været på studietur, den tur hun brat blev taget ud af. Hendes lange sorte hår hang løst ned af hendes ryg, hendes ansigt havde en dødeligs farve, for hun havde lige drukket blod, selv hendes hud var varm at røre ved. Hun gik klædt i et par sorte stofbukser, en rød top skjult af hendes lange frakke som hun havde lukket.
Hun ser Demetrio komme gående lidt længere henne, hun undrede sig over den fine påklædning på dette tidspunkt af aftnen, måske han havde været til noget hvor det krævede fint tøj?
Hun går lidt tættere på ham og sætter sig så ved en bænk i nærheden af ham.

[Demetrio Swarovski]

Han står helt roligt og ser ud i søen da et lille suk kommer fra
ham.. han lukker sine øjne og står blot roligt.. hans lange sorte
hår er samlet i en hestehale - som det bliver kaldt.. han samler
roligt sine hænder på sin ryg og står rangt.. han har en masse
tanker i hovedet og tænker også på sin noget så kære søster
som endnu er der hjemme.. han åbner igen sine øjne..

[Kenzie Davis]

Kenzie holder i smug øje med ham med de lyseblå øjne.
En brise fanger hendes mørkebrune hår og lader silketrådene lege med. Kenzie var lidt ligeglad så længe det ikke blæste ind foran hendes ansigt så hun ikke kunne se noget. Hun nød den kølige vind på hendes kinder.
Hun er ikke helt sikker på om hun skal snakke med ham eller ej, eller rettere om hun skulle gå hen til ham og starte en samtale...

[Demetrio Swarovski]

Han står roligt, men får en underlig følelse af at der er en der ser
på ham, han havde set ud af øjnkrogen at der var kommet en
som havde sad sig på bænken, men han regnede ikke med at
han ville blive et opjekt som man skulle glo på.. han vender
meget hurtigt sit hoved og ser direkte ind i Kenzie's øjne, men
hans grå-brune øjne.. hun forholder sig roligt og det er tydeligt
at han på inden måde ser hende som en trussel, det vil nok mere
være hende som måske bliver lidt nervøs omkring ham, da hans
blik ikke virker spørgende, men mere som i 'vor våger de at se på
mig !'..

[Kenzie Davis]

Kenzie smiler da han endelig kigger, men på afstanden er det svært at se. Det var ikke engang sikkert at hun kiggede på ham, hun kunne have kigget på noget bag ham, noget ude over søen. Noget han måske ikke havde set. Hun flytter sit blik langsomt op og kigger på månen men kigger så ned på ham igen. Skulle hun tale eller vente på at han begyndte at tale ?

[Demetrio Swarovski]

Han står og ser let på Kenzie, men ser så ud over søen igen..
han er der jo for at slappe af og ikke snakke med nogen, måske
er hun der af samme orsag.. hun mærke en midt brise, men det
rør ham ikke, han nyder blot at stå der og kunne se månens
genspejling i vandet.. han overvejer kort om han måske skulle
spørger den unge frøken hvad hun lavede ude så sent, men han
valgte blot at holde sig forsat stille..

[Kenzie Davis]

Kenzie rejser sig op fra bænken og går hen og stiller sig lidt fra ham og kigger på samme ting som han, månens genspejl i søen. Hun burde sige noget, men på en måde følte hun ikke at det var hendes plads at sige noget til ham overhovedet. Hun ventede at han skulle sige noget. Måske endda spørge hende hvorfor hun er så sent ude, så kunne hun lyve og sige at hun havde været i byen og så havde tænkt på at gå en tur i parken.

[Demetrio Swarovski]

Han kan godt ane at hun rejser sig og ikke stille sig så langt fra
ham, men han siger ikke noget endnu, hvorfor skulle han - hvis
hun ville sige noget så kunne hun jo bare sige noget.. han kan jo
enlig være mere end ligeglad.. han har endnu stille sine hænder
samlet på ryggen og står rank.. det er tydeligt at han har klasse
og ikke er dne type som bor i en lille lejlighed.. han ser stille på
månen, det giver ham en indre fred.. han savner sin søster, hans
vidunderligt lettere skrappe søster.. hun havde ikke været meget
for at han rejset..

[Kenzie Davis]

Kenzie kigger kort på ham og giver så op, hun havde ikke lyst til at snakke med ham hvis han ikke havde interesse for at snakke med hende. Hun vender sig om og går over og sætter sig på bænken og tager sin mobil frem. Hun begyndte at læse nogle af sine gamle beskeder igennem, måske hun skulle skrive til hendes forældre og sige hun var okay?

[Demetrio Swarovski]

Der går lidt fra at hun sætter sig, til at han måske skulle virke
mere åben - eller noget ?.. han vender sig stille og går hen til
bænken og ser stille på hende.. "sig mig unge frøken.. hvorfor
rejser de dem, blot for at sætte dem igen ?" spørg han roligt og
der er noget i hans stemme som virker spørgende, ellers
forholder hans sig helt neutral i sin frem gang.. han er ikke
skræmmende, men nok den type som man ville mene var meget
kold..

[Kenzie Davis]

Kenzie kigger ikke op på ham. Hun havde mistet tålmodigheden med ham og nu snakkede han endelig til hende.
"Fordi jeg blev træt af at stå op" svarer hun, en smule næsvist, men han havde ignoreret hende så nu ville hun ignorere ham.

[Demetrio Swarovski]

Han ser roligt på hende og det er tydeligt at han er fuldkommen
ligeglad med at hun er næsvis.. "udemærket.. farvel frøken.."
siger han roligt, vender rygen til hende og begynder roligt at gå
langs søen og væk fra hende.. hvorfor skulle han blive hvis hun
ikke ønskede det.. det virkede jo sådan.. han havde blot ikke set
nogen grund til at sige noget før, for hun sagde jo heller ikke
noget.. han tænker stille på hvordan dagen er gået og hvordan
at mødet var gået.. han havde jo fået syv til at invistere i firmaet..

[Kenzie Davis]

Kenzie rejser sig op og går væk fra ham. Hun var lidt irriteret over at hun ikke havde kunnet få ham til at tale til hende uden at sige noget først og så holde ham til en samtale. Hun vidste udemærket at det nu kom til at gå ud over Jake når hun kom tilbage til deres lejlighed hvor deres kister stod.

/out

[Demetrio Swarovski]

Han forsvinder stille ud i mørket..

//Out