På den igen.

[koneko]

Koneko sad på en sten udenfor motellet, og betragtede træt bilerne der kørte forbi.
Det var en aften, nok lidt for sent til en lille pige som hende at være oppe, men hun gad ikke side derinde på det værelse de havde lejet, hende og hendes bror skulle dele sofaen og det var noget irriterende noget, fordi han var ikke altid den bedste at dele seng med.
Selvfølgelig elskede koneko sin bror, men til tider følte hun at kan kunne blive noget så irriterende, ikke mindst fordi alle syntes han var skøn især deres mor, og han vidste det.
Matthew vidste han kunne slippe afsted med alt og han udnyttede det til fulde, alting blev på en eller anden måde konekos skyld.
Koneko sukkede og hang med mulen og gav sig til nysgerrigt og betragter bilerne istedet for, hun endte dog også hurtigt med at blive træt af det.
Og satte sig og kiggede sig om efter noget at lave, hvis hun bare havde husket at tage sin taske med ud men nej det havde hun altså ikke, så meget for den sag.
Koneko sukkede og vippede sig ned fra stenen og lagde sig i det små våde græs, hendes mor ville få et flip når koneko kom ind i den nu våde nerdel, normalt var koneko en enormt høflig lille pige, og hun var også lidt ked af at skulle ulejlige sin mor, men altså ligenu havde hun en lille smule brug for at være ulydig bare en lille smule.

[Marcus Ian Ronberg]

Marcus kom kørende, og træk ind på parkerings pladsen.
Han steg ud af bilen, og låste den imens han kiggede sig omkring.
Han så en lille pige sidde udenfor, men ignorede hende blot .

[koneko]

Koneko lå bare i græsset hun trak et græsstrå op fra plænene og puttede det i munden imens hun lå og prøvede at tænke på noget konsturktivt, noget der ikke bare gjorde hende trist.
Men hvad skulle hun tænke på, hendes skole hjemme i Lodon var ikke altid noget at råbe hurra for, men alt i alt havde koneko det bedre end mange andre sikkert havde haft det.
Koneko sukkede og tyggede lidt videre på sit græsstrå og lå og begyndte så småt at øve sig i tabellerne i sit hoved, det var ligesom alt hun lige kunne lave nu.
Så hørte hun fodtrin og satte sig op med et ryk og kiggede sig omkring sidste gang hun havde ladet sig overraske i New York var ikke ligefrem en rar oplevelse med en spooky kvinde.
Så koneko vendte hovedet og betragtede nysgerrigt den fremmede mand, han virkede dog ganske kold så hun slap ham fra fokus og lagde sig ned igen.