Post by Lucretia Raven on Aug 24, 2007 19:30:08 GMT 1
Navn: Lucretia Raven [Udtales: Lou-KREE-shah]
Kaldenavn: Luke, Lou
Alder: 17
Tilknytning: Almindeligt menneske.
Familie: Lucretia er adopteret af den velhavende Raven familie og kender intet til hendes biologiske forældre. Hun har en del brødre og søstre i plejefamilien.
Personlighed:
Lucretia er billedet på den perfekte uskyld. Med sit leende, naive væsen og lyse udseende, kunne man narre folk til at tro, hun var en engel. Et lysets væsen der tog afstand fra alt mørkt or grusomt. Dette er desværre ikke sandheden.
Som barn, skiftede Lucretia familie og troede fuldt og fast på at dette var hendes sande familie. Da løgnen blev afsløret, ødelagde det hende og hun blev indelukket og rædselsslagen, selvom det sjældent kunne ses på hende. Hun er blevet bedre til at skjule sin angst og sorg med tiden, men Lucretia ved at Raven familien en dag vil komme efter hende og det er også grunden til hendes nervøsitet og rastløshed. Hun har svært ved at holde sig på et sted, for længe af gangen og rejser derfor rundt, når hun kan komme til det. Lucretia har lært af familien Raven at en god facade kan narre enhver - nok det eneste, hun nogensinde lærte fra dem! - og det har været en hjælp senere hen. Lucretia har lært at narre folk med 'søde spørgsmål' og sin 'åbenlyse naivitet'. Udover dette, virker hun bundærlig og er en fantastisk løgner - hvis man kan kalde det det. Lucretia ønsker fred og hun stikker af for at få den, selvom hun ved at freden aldrig kommer til den der altid løber. Engang holder hun måske op med at løbe, men det er ikke sikkert...
Udseende:
Lucretia er meget lav - kun cirka 1.60 - og vejer heller ikke specielt meget. Hun er meget tynd og har derfor beskedne former. Hun ser måske endda en smule yngre ud end hun er, rent kropsmæssigt, selvom hendes ansigt virker mere modent. Det er klart for enhver at hvis Lucretia tog lidt på, ville det sætter sig langt pænere på hendes krop. Hun har et kønt ansigtet, der er indrammet i lyse lokker. Hendes øjne er grålige, uskyldigt blå, kunne de også beskrives som. Hun er nærmest en engel af udseende og ligner for det meste et naivt barn. Hun har det med at skille læberne en anelse, når hun har stillet et spørgsmål og venter på svar, eller hvis hun lytter til nogen sige noget.
Lucretia smiler meget, men det virker aldrig som andet end en antydning. Hun elsker at le og man kan se det på hende - ærgerligt nok, er det ikke noget der sker særlig ofte. Hun har svært ved at le af noget, nu hvor hun ikke er fri længere.
Baggrund:
Lucretia voksede op hos familien Raven, der aldrig var helt, som alle andre. I modsætning til Lucretia brød de sig ikke om lyset og lukkede tunge gardiner for vinduet, når solen var oppe. De var blege og smukke mennesker der gav Lucretia en kærlighed som få, gennem hele livet. Hun følte ofte at de havde et specielt bånd imellem sig - udover deres følsomhed over for sol. Lucretia vidste dette, fordi hendes 'mor' havde fortalt hende om den sjældne hudsygdom der desværre gik i arv i familien. Derfor havde de alle natarbejde eller aftenskole at gå til, istedet for at leve om dagen sådan som alle andre. Lucretia mistænkte dem aldrig for at lyve for hende, da de altid virkede så omsorgsfulde over for hende og hendes 'søskende'. Mærkeligt nok havde husets teenagebørn meget unge forældre og Lucretia syntes ikke at kunne se dem ældes på noget tidspunkt. Moderen forklarede det med deres sygdom - at solen åbenbart ældede huden og da Lucretia ikke var særlig gammel stolede hun blindt på dette, indtil hun voksede og blev til en ung dame. Hun fandt der efterhånden skræmmende at ingen i huset så ud til at blive ældre! De folk, Lucretia gik i klasse med ældedes ligesom hun gjorde, men hendes søskende forblev så unge som de hele tiden havde været og det virkede forkert - unaturligt!
Lucretia forstod ikke og spurgte derfor sin mor, hvorfor hun løj for hende og hvorfor de ikke ældedes sådan som hun selv gjorde. Moderen forsøgte igen at slå det hen med sygdommen, men Lucretia kunne ikke narres, sådan som hun var blevet som lille. Hun krævede svar og da hun endelig fik det - stak hun af! Lucretia blev forfulgt at familie, mest af broderen - Lucien - der fortalte hende noget højst foruroligende, som hun ikke troede på og hun stak ligeledes af fra ham. Lucretia løber stadig og gemmer sig, hvor hun kan - flygter fra natten!
Lucretia har aldrig fundet ud af, hvad der er sket med hendes familie, sådan som de fleste adoptivbørn har svært ved at vide. Raven familien myrdede Lucretias forældre og søskende, da de en nat brød ind i huset, da de pulserende, sovende hjerter hamrede blidt og lokkende i søvnen. Da familien, var udraderet, nænnede Raven familiens overhoved, Madeleine, ikke at slå pigen ihjel. Hun var så fager og så fin at hun i fællesskab med 'familien' besluttede at Lucretia skulle være en del af dem og omdøbte hende derfor og tog hende med sig.
Ejendele:
Lucretia ejer ikke meget og alle hendes ejendele har hun i en kuffert. To sæt tøj - et normalt, bestående af jeans og T-shirt; det andet er en hvid, sommerlig kjole - en pung med adskillige kort og en 'rulle kontanter', plus en sær nøgleagtig halskæde.
Styrker:
Lucretias evne til at lyve fejlfrit er hendes største styrke og største svaghed. Den gør hende sårba overfor folk der virkelig gør deres job med at lære hende at kende, men gør hende også istand til at opnå, hvad hun vil, når hun er i selvskab med mere overfladiske personligheder.
Svagheder:
Se ovenstående.
Andet: -
Kaldenavn: Luke, Lou
Alder: 17
Tilknytning: Almindeligt menneske.
Familie: Lucretia er adopteret af den velhavende Raven familie og kender intet til hendes biologiske forældre. Hun har en del brødre og søstre i plejefamilien.
Personlighed:
Lucretia er billedet på den perfekte uskyld. Med sit leende, naive væsen og lyse udseende, kunne man narre folk til at tro, hun var en engel. Et lysets væsen der tog afstand fra alt mørkt or grusomt. Dette er desværre ikke sandheden.
Som barn, skiftede Lucretia familie og troede fuldt og fast på at dette var hendes sande familie. Da løgnen blev afsløret, ødelagde det hende og hun blev indelukket og rædselsslagen, selvom det sjældent kunne ses på hende. Hun er blevet bedre til at skjule sin angst og sorg med tiden, men Lucretia ved at Raven familien en dag vil komme efter hende og det er også grunden til hendes nervøsitet og rastløshed. Hun har svært ved at holde sig på et sted, for længe af gangen og rejser derfor rundt, når hun kan komme til det. Lucretia har lært af familien Raven at en god facade kan narre enhver - nok det eneste, hun nogensinde lærte fra dem! - og det har været en hjælp senere hen. Lucretia har lært at narre folk med 'søde spørgsmål' og sin 'åbenlyse naivitet'. Udover dette, virker hun bundærlig og er en fantastisk løgner - hvis man kan kalde det det. Lucretia ønsker fred og hun stikker af for at få den, selvom hun ved at freden aldrig kommer til den der altid løber. Engang holder hun måske op med at løbe, men det er ikke sikkert...
Udseende:
Lucretia er meget lav - kun cirka 1.60 - og vejer heller ikke specielt meget. Hun er meget tynd og har derfor beskedne former. Hun ser måske endda en smule yngre ud end hun er, rent kropsmæssigt, selvom hendes ansigt virker mere modent. Det er klart for enhver at hvis Lucretia tog lidt på, ville det sætter sig langt pænere på hendes krop. Hun har et kønt ansigtet, der er indrammet i lyse lokker. Hendes øjne er grålige, uskyldigt blå, kunne de også beskrives som. Hun er nærmest en engel af udseende og ligner for det meste et naivt barn. Hun har det med at skille læberne en anelse, når hun har stillet et spørgsmål og venter på svar, eller hvis hun lytter til nogen sige noget.
Lucretia smiler meget, men det virker aldrig som andet end en antydning. Hun elsker at le og man kan se det på hende - ærgerligt nok, er det ikke noget der sker særlig ofte. Hun har svært ved at le af noget, nu hvor hun ikke er fri længere.
Baggrund:
Lucretia voksede op hos familien Raven, der aldrig var helt, som alle andre. I modsætning til Lucretia brød de sig ikke om lyset og lukkede tunge gardiner for vinduet, når solen var oppe. De var blege og smukke mennesker der gav Lucretia en kærlighed som få, gennem hele livet. Hun følte ofte at de havde et specielt bånd imellem sig - udover deres følsomhed over for sol. Lucretia vidste dette, fordi hendes 'mor' havde fortalt hende om den sjældne hudsygdom der desværre gik i arv i familien. Derfor havde de alle natarbejde eller aftenskole at gå til, istedet for at leve om dagen sådan som alle andre. Lucretia mistænkte dem aldrig for at lyve for hende, da de altid virkede så omsorgsfulde over for hende og hendes 'søskende'. Mærkeligt nok havde husets teenagebørn meget unge forældre og Lucretia syntes ikke at kunne se dem ældes på noget tidspunkt. Moderen forklarede det med deres sygdom - at solen åbenbart ældede huden og da Lucretia ikke var særlig gammel stolede hun blindt på dette, indtil hun voksede og blev til en ung dame. Hun fandt der efterhånden skræmmende at ingen i huset så ud til at blive ældre! De folk, Lucretia gik i klasse med ældedes ligesom hun gjorde, men hendes søskende forblev så unge som de hele tiden havde været og det virkede forkert - unaturligt!
Lucretia forstod ikke og spurgte derfor sin mor, hvorfor hun løj for hende og hvorfor de ikke ældedes sådan som hun selv gjorde. Moderen forsøgte igen at slå det hen med sygdommen, men Lucretia kunne ikke narres, sådan som hun var blevet som lille. Hun krævede svar og da hun endelig fik det - stak hun af! Lucretia blev forfulgt at familie, mest af broderen - Lucien - der fortalte hende noget højst foruroligende, som hun ikke troede på og hun stak ligeledes af fra ham. Lucretia løber stadig og gemmer sig, hvor hun kan - flygter fra natten!
Lucretia har aldrig fundet ud af, hvad der er sket med hendes familie, sådan som de fleste adoptivbørn har svært ved at vide. Raven familien myrdede Lucretias forældre og søskende, da de en nat brød ind i huset, da de pulserende, sovende hjerter hamrede blidt og lokkende i søvnen. Da familien, var udraderet, nænnede Raven familiens overhoved, Madeleine, ikke at slå pigen ihjel. Hun var så fager og så fin at hun i fællesskab med 'familien' besluttede at Lucretia skulle være en del af dem og omdøbte hende derfor og tog hende med sig.
Ejendele:
Lucretia ejer ikke meget og alle hendes ejendele har hun i en kuffert. To sæt tøj - et normalt, bestående af jeans og T-shirt; det andet er en hvid, sommerlig kjole - en pung med adskillige kort og en 'rulle kontanter', plus en sær nøgleagtig halskæde.
Styrker:
Lucretias evne til at lyve fejlfrit er hendes største styrke og største svaghed. Den gør hende sårba overfor folk der virkelig gør deres job med at lære hende at kende, men gør hende også istand til at opnå, hvad hun vil, når hun er i selvskab med mere overfladiske personligheder.
Svagheder:
Se ovenstående.
Andet: -
