Post by Adrianne Celina Kraven on Aug 31, 2007 14:10:21 GMT 1
Navn: Adrianne Celina Kraven
Kaldenavn: Adria el. Raven. Hun foretrækker selv Raven.
Alder: 84,
- fødselsdag d. 6 juni
Tilknytning: vampyr
Familie: Ingen, hun har dræbt dem.
Personlighed: Raven kan virke meget indelukket og fjendtlig når man møder hende og hun er også sådan generelt. Hun stoler ikke på andre end sig selv og lader ikke nogen komme for tæt på hende. Hun bliver meget nemt vred, og der skal næsten ingenting til at pisse hende af hvis hun føler en person er for nærgående. Raven ser alle andre som pestelementer der kun eksisterer for at få verden til at fungere. Hun har en særlig afsky for vampyrer, trods sin egen siyuation (grunden kan læses i baggrunden), og mennesker. Sidstnævnte har hun udviklet gennem årene som vampyr.
Udseende: Raven er ca. 167 høj og vejer 52 kg, så hun er ret tynd og virker nærmest spinkel. Dog har hun stadig pæne former og er stærkere end hun ser ud til. Hun har et lidt spidst ansigt med en lille, rund næse, smalle læber store øjne, med lange øjenvipper. Hendes øjenfarve er rødbrun, men det er ikke meget brundt i dem, de er mest røde. Raven har langt, kastanjebrunt hår der når hende til midt på ryggen, men hun har det næsten altid sat op i to rottehaler. Hun går stadig rundt i sin skoleuniform, lidt for at bevare det ’uskyldige’ look og narre eventuelle fjender. Uniformen består af en Hvid skjorte med sorte kanter, med en sort top udover, et rødt slips og et rødt miniskirt. Derudover har hun et par lange sorte strømper på, der går til midt på låret. Hun har altid røde gummisko på med et hvidt mønster.
Baggrund: Raven blev født i Paris. Hendes forældre var mennesker, og familien var ret velhavende. Da Raven var omkring 5 år forsvandt faren sporløst. Ingen ved hvad der blev af ham, og moren så sig, efter et stykke tid, nødsaget til at flytte tilbage til sin familie da hun ikke havde råd til at blive boende i huset. Så Moren tog Raven med til London hvor de flyttede ind hos deres familie. De boede i et forholdsvis stort hus af den lidt dyrere prisklasse, men eftersom det var en stor familie var der ikke meget plads. Her tilbragte Raven sine teenage år, uden den store spænding i livet, og hun rent ud sagt kedede sig ihjel.
Da hun lige var fyldt 15 vendte hendes far uventet tilbage. Han var slemt tilredt, som havde han været i et slagsmål, eller måske endda været holdt fanget imod sin vilje, og hans personlighed havde også ændret sig drastisk. Det var ikke til at mærke i starten da Raven først og fremmest var lettere begejstret for at se sin far igen. Men inden længe begyndte hun at fatte mistanke til ham. Hun følte han var en anden end den mand der var forsvundet ud af hendes liv. Raven lod sig ikke kue og fortsatte sit, mente hun, indholdsløse liv. Men Ravens mor kunne heller ikke kende den mand hun engang elskede, og efter et stort skænderi skiltes deres veje. Raves far tog hende med væk fra Moren, tilbage til Paris. På daværende tidspunkt kunne Raven ikke gøre andet end at følge begivenhedernes gang og indfinde sig med situationen.
Men efterhånden som tiden gik, blev Ravens far mere aggressiv over for hende. Han var efterhånden kun vågen om natten, og bevægede sig aldrig ud om dagen. En aften gik det så vidt at han forgreb sig på Raven (ikke seksuelt!). Hun kunne på daværende tidspunkt intet stille op og blev et offer for sin fars handlinger. Denne episode skar sig dybt ned i Ravens sind og fra den dag blev hun meget indelukket, kold og fjendtlig. Men hendes pinsler var langt fra endte. Hun begyndte at udvikle et stort had til andre vampyrer. Hvorfor anede hun ikke helt, men inderst inde bebrejdede hun dem for at have forvandlet hendes far til dette monster. Årene gik og Raven blev flere gange offer for sin fars tørst. Men en nat fik Ravens vrede overtaget, og hun gjorde stærkt modstand over for sin far. Desværre var han lagt stærkere end hende, og i næste øjeblik mærkede Raven endnu en gang at hans bed hende, og noget varmt løb ned af hendes hals. Hun husker at faren havde sagt noget til hende, og ført sit håndled til hendes læber. Hun husker den varme væske og metalliske smag og derefter den voldsomme smerte.
Raven vågnede før sin far den følgende nat. Hun følte sig født på ny, stærkere, hurtigere og med stærkere sanser. Hun vidste at hun nu selv var en af dem hun nærede så stort had til. Men én eneste tanke kørte rundt i hendes hoved. Hævn.
Den nat var Raven særligt fyldt med en underlig kortvarig fred som hun stod og betragtede flammerne fortære Hans kiste. Hun togtilbage til London, tilbage til sin mor og resten af familien. Men da hun nåede frem følte hun straks at noget var helt anderledes. Og Raven fik en stærk mistanke til at der var noget galt i familien. Da hun undersøgte det nærmere fik hun sit livs chok. Det viste sig at hele hendes familie, inklusive hendes egen mor, var blevet vampyrer som hende selv.
I blindt raseri greb hun et samuraisværd familien havde haft i generationer, og udslettede enhver i familien. Derefter satte hun ild til huset og forlod stedet for stedse og lagde alt dette bag sig. Hun ville ikke længere kendes ved den familie hun engang var så stolt medlem af, og hun forbandede enhver der var vampyr, selv sit eget blod.
Ejendele: Et samuraisværd med en klinge på 150 cm og en daggert(se billeder 1.: Samuraisværd - 2.:Daggert). Disse, især sværdet, har hun altid med sig. Herudover har hun en lille læderpose med penge hun tog fra diverse familiemedlemmer.
1.
2. 
Styrker: Raven er rigtig god med sværd og knive og træner meget med dem. Derudover har hun lært sig selv at skjule sine sande følelser for andre.
Svagheder: Hun er rigtig dårlig med skydevåben og rammer stort set altid ved siden af hvis hun prøver at skyde med et. Hun har en meget kort lunte og bliver hurtigt aggressiv hvis hun mener man er for nærgående eller provokerende.
Andet: Raven er foreløbigt uden fast bolig.
Kaldenavn: Adria el. Raven. Hun foretrækker selv Raven.
Alder: 84,
- fødselsdag d. 6 juni
Tilknytning: vampyr
Familie: Ingen, hun har dræbt dem.
Personlighed: Raven kan virke meget indelukket og fjendtlig når man møder hende og hun er også sådan generelt. Hun stoler ikke på andre end sig selv og lader ikke nogen komme for tæt på hende. Hun bliver meget nemt vred, og der skal næsten ingenting til at pisse hende af hvis hun føler en person er for nærgående. Raven ser alle andre som pestelementer der kun eksisterer for at få verden til at fungere. Hun har en særlig afsky for vampyrer, trods sin egen siyuation (grunden kan læses i baggrunden), og mennesker. Sidstnævnte har hun udviklet gennem årene som vampyr.
Udseende: Raven er ca. 167 høj og vejer 52 kg, så hun er ret tynd og virker nærmest spinkel. Dog har hun stadig pæne former og er stærkere end hun ser ud til. Hun har et lidt spidst ansigt med en lille, rund næse, smalle læber store øjne, med lange øjenvipper. Hendes øjenfarve er rødbrun, men det er ikke meget brundt i dem, de er mest røde. Raven har langt, kastanjebrunt hår der når hende til midt på ryggen, men hun har det næsten altid sat op i to rottehaler. Hun går stadig rundt i sin skoleuniform, lidt for at bevare det ’uskyldige’ look og narre eventuelle fjender. Uniformen består af en Hvid skjorte med sorte kanter, med en sort top udover, et rødt slips og et rødt miniskirt. Derudover har hun et par lange sorte strømper på, der går til midt på låret. Hun har altid røde gummisko på med et hvidt mønster.
Baggrund: Raven blev født i Paris. Hendes forældre var mennesker, og familien var ret velhavende. Da Raven var omkring 5 år forsvandt faren sporløst. Ingen ved hvad der blev af ham, og moren så sig, efter et stykke tid, nødsaget til at flytte tilbage til sin familie da hun ikke havde råd til at blive boende i huset. Så Moren tog Raven med til London hvor de flyttede ind hos deres familie. De boede i et forholdsvis stort hus af den lidt dyrere prisklasse, men eftersom det var en stor familie var der ikke meget plads. Her tilbragte Raven sine teenage år, uden den store spænding i livet, og hun rent ud sagt kedede sig ihjel.
Da hun lige var fyldt 15 vendte hendes far uventet tilbage. Han var slemt tilredt, som havde han været i et slagsmål, eller måske endda været holdt fanget imod sin vilje, og hans personlighed havde også ændret sig drastisk. Det var ikke til at mærke i starten da Raven først og fremmest var lettere begejstret for at se sin far igen. Men inden længe begyndte hun at fatte mistanke til ham. Hun følte han var en anden end den mand der var forsvundet ud af hendes liv. Raven lod sig ikke kue og fortsatte sit, mente hun, indholdsløse liv. Men Ravens mor kunne heller ikke kende den mand hun engang elskede, og efter et stort skænderi skiltes deres veje. Raves far tog hende med væk fra Moren, tilbage til Paris. På daværende tidspunkt kunne Raven ikke gøre andet end at følge begivenhedernes gang og indfinde sig med situationen.
Men efterhånden som tiden gik, blev Ravens far mere aggressiv over for hende. Han var efterhånden kun vågen om natten, og bevægede sig aldrig ud om dagen. En aften gik det så vidt at han forgreb sig på Raven (ikke seksuelt!). Hun kunne på daværende tidspunkt intet stille op og blev et offer for sin fars handlinger. Denne episode skar sig dybt ned i Ravens sind og fra den dag blev hun meget indelukket, kold og fjendtlig. Men hendes pinsler var langt fra endte. Hun begyndte at udvikle et stort had til andre vampyrer. Hvorfor anede hun ikke helt, men inderst inde bebrejdede hun dem for at have forvandlet hendes far til dette monster. Årene gik og Raven blev flere gange offer for sin fars tørst. Men en nat fik Ravens vrede overtaget, og hun gjorde stærkt modstand over for sin far. Desværre var han lagt stærkere end hende, og i næste øjeblik mærkede Raven endnu en gang at hans bed hende, og noget varmt løb ned af hendes hals. Hun husker at faren havde sagt noget til hende, og ført sit håndled til hendes læber. Hun husker den varme væske og metalliske smag og derefter den voldsomme smerte.
Raven vågnede før sin far den følgende nat. Hun følte sig født på ny, stærkere, hurtigere og med stærkere sanser. Hun vidste at hun nu selv var en af dem hun nærede så stort had til. Men én eneste tanke kørte rundt i hendes hoved. Hævn.
Den nat var Raven særligt fyldt med en underlig kortvarig fred som hun stod og betragtede flammerne fortære Hans kiste. Hun togtilbage til London, tilbage til sin mor og resten af familien. Men da hun nåede frem følte hun straks at noget var helt anderledes. Og Raven fik en stærk mistanke til at der var noget galt i familien. Da hun undersøgte det nærmere fik hun sit livs chok. Det viste sig at hele hendes familie, inklusive hendes egen mor, var blevet vampyrer som hende selv.
I blindt raseri greb hun et samuraisværd familien havde haft i generationer, og udslettede enhver i familien. Derefter satte hun ild til huset og forlod stedet for stedse og lagde alt dette bag sig. Hun ville ikke længere kendes ved den familie hun engang var så stolt medlem af, og hun forbandede enhver der var vampyr, selv sit eget blod.
Ejendele: Et samuraisværd med en klinge på 150 cm og en daggert(se billeder 1.: Samuraisværd - 2.:Daggert). Disse, især sværdet, har hun altid med sig. Herudover har hun en lille læderpose med penge hun tog fra diverse familiemedlemmer.
1.
2. Styrker: Raven er rigtig god med sværd og knive og træner meget med dem. Derudover har hun lært sig selv at skjule sine sande følelser for andre.
Svagheder: Hun er rigtig dårlig med skydevåben og rammer stort set altid ved siden af hvis hun prøver at skyde med et. Hun har en meget kort lunte og bliver hurtigt aggressiv hvis hun mener man er for nærgående eller provokerende.
Andet: Raven er foreløbigt uden fast bolig.
