Post by koneko on Sept 18, 2007 20:27:54 GMT 1
Navn: Koneko Matilda magshweld
Kaldenavn: Neko.
Alder: Hun er 9 år.
Tilknytning: Menneske.
Familie: (Engang imellem spiller jeg selv familiemedlemmerne Npc.)
Konekos har en mor hvis navn er Sei mashimara, hun er oprindeligt fra Japan, hun kommer fra en lykkelig familie hvor faderen var læge og hendes mor hjemme gående, da hun var 28 år flyttede hun til London, hun har aldrig fået en uddannelse.
Da Moderen flyttede til London mødte hun meget hurtigt konekos far hvis navn er James Magswheld, derfra har koneko sit efternavn.
James er af en ganske velhavende familie, ikke fuldstændig rig, men de har nok og lidt til, han har taget handelsuddannelsen, og er kontor medhjælper i et større firma omhandlende aktier.
Sei giftede mig ikke af James af kærlighed men klart for at få en fremtid, og hun elsker ham ikke men holder meget af ham, James derimod er helt forblændet i Sei og har altid været det.
De giftede sig hurtigt og flyttede sammen i et lille parcel hus og har siden prøvet at få børn, og det lykkedes med koneko, senere fik de så en søn som er konekos 4 år yngre bror Matthew, han er 5 år gammel, og allerede en lille forfængelig møgunge, da Sei forkæler ham fordi hun automatisk er opfostret med at drenge er mere værd end piger.
Personlighed: Koneko er en meget glad og venligsindet lille pige, hun går altid fremad med åbent sind, og elsker at hjælpe folk, hun vil altid tænke andre før sig selv, hun holder af hele verden især af dyr og babyer, dem vil hun altid enten klappe eller kikke på, de er efter hendes mening helt bedårende.
Hun prøver at opfører sig som en lille dame så hun kan gøre hendes mor stolt, ved at snakke når hun bliver spurgt, ikke skvadre løs, være høflig og venlig, hun prøver altid at gøre hvad der er rigtigt, og følge den lige vej.
Hun er meget nysgerrig og er ikke bange for at spørge hvis der er noget hun ikke forstår, hendes motto er ” Hvis man ikke spørger, får man ikke noget at vide.” Der for prøver hun altid at holde sig til hvor hun kan lærer noget, og tit når hun er med voksende og der er mange plejer hun at være lidt stille, fordi opdager de hende ikke, så smider de hende ikke ud, og så lærer hun endnu mere.
Hun kan til tider godt være lidt genert hvis man lader til at interessere sig for meget for hende, hun bryder sig ikke ligefrem om at være midtpunkt for alt for stor opmærksomhed, og bliver derfor genert og ikke særlig villig til at give information.
Koneko har noget der kaldes fotograsiv hukommelse, dette gør at hun er i stand til at huske mere end de fleste, eller i hvert fald på en anden måde, nærmest som på film hun skal bare trække ind og finde det frem, tit skal der dog noget til det, som et ord, eller en bevægelse, og så kan hun nærmest se for sit indre blik hvad der skete eller hvad hun hørte.
Dette gør at hun også har let ved at lærer ting, fordi hun røre andre dele af sin hjerne end de fleste menneske har styr på, hun er også tit klog af en lille pige at være og ved en del, men bliver flov når hun ved for meget.
Udseende:
Koneko er en lidt lille pige, hun er ikke helt så høj som andre små piger, hun er 1.39 cm høj, hun er også en lille smule buttet, men ikke så det gør hende grim, nærmere bare at hun endnu ikke rigtigt har mistet sit hvalpefedt.
Koneko har tykt brunt hår, sådan rigtigt tykt egetræs brunt hår, som hun altid har i to fletninger der stikker stift ud på bagsiden af hendes hoved, pandehåret og det om ørene, er klippet kort.
Hendes øjne er store og meget mørke brune, hun har meget brune og feminine øjenvipper, og et forholdsvis lille næse og mund partier.
Hun har for det meste en hvis trøje på med en høj krave, og en brun nederdel der går hende til knæene, hvis det er koldt har hun hvide strømpebukser på, men for det meste har hun ikke.
Hun har for det meste en lyseblå jakke på, med striber kanter og et mønster i hvidt, hun bærer en lille hjelme agtig hat i samme farve, og et par kondisko i samme lyseblå farve og i hvid.
Baggrund: Koneko er helt igennem et ønske barn, hun blev født ind i et lille lykkeligt hjem i et lille flint parcel hus i en lille fin forstad til London, alt var ordentligt og rent og fint, det sørgede mor Sei for, imens far James sørgede for pengene.
Der manglede aldrig noget i det lille hjem, de havde de altid så godt og lykkeligt, faktisk var det tit som om denne lykke lå som en kvælende dyne, de skulle være lykkelige sådan var det, mor sei var glad når de var lykkelige, og når mor sei var glad, så var alle glade.
Der var dog en skuffelse for mor sei, koneko var helt perfekt borset fra på et punkt, hun var ikke en dreng.
Mor Sei ønskede sig blændende en dreng, og fire år senere gik det da i opfyldelse og de fik deres ønske dreng Matthew, og siden gik det lidt ned for koneko, fordi Matthew var så klart mor Sei’s yndlingsbarn, selvom faderen faktisk lod til at fortrække den mere lydige og flinke Koneko.
For Matthew udviklede sig bestemt ikke stille og lydigt, han blev bestemmende og fræk, han vidste han kunne slippe af sted med alt.
Koneko derimod levede altid bare glad og selvom hendes bror tydeligt fik meget mere opmærksomhed, gjorde det ikke at hun ikke elskede ham, men hun har altid prøvet at leve op til sin moders stolthed, at gøre hendes mor glad for hende.
Ved at være den perfekte søde lille pige, ved aldrig at være larmende eller gøre sig beskidt ligesom de andre børn, ved at være en rigtig lille sød prinsesse der var meget høflig og lydig, og selvfølgelig være meget god i skolen, hun havde et specielt talent lod det til for at huske ting som lærerne havde sagt for lang tid siden.
Men trods denne prøven for at opnå moderen anerkendelse, lod det til at moderen altid kun havde syn for Matthew.
Men koneko lod ikke det tage sig ned, og forsatte med at være så sød og positiv som muligt, selvom det ikke altid gjorde hende videre populær hos de andre børn på hendes alder, der regnede hende for et dydsmønster.
Koneko var omkring de 8 da hendes far kom med den meddelelse at han var blevet tilbudt en god stilling i selve London, så for at det blev lettere flyttede de til London, i starten fornøjede det ikke ligefrem mor Sei, men da hun så deres nye hus, og kvarteret blev hun lykkelig, her kunne hendes lille Matthew få en rigtig fin skole og fine venner, koneko flyttede bare med, fordi ja forældrene til hende var de jo, hun fik da også et sødt værelse i hendes yndlings farve lyseblå.
Så boede de forsat der koneko kom i en ny skole, fik nye klassekammerater gjorde nye indtryk på folk, og klarede sig sådan så godt som hun kunne.
Og ja det er præcis hvad hun har tænkt sig at forsætte med.
Ejendele: Hun ejer forskellige ting, en del legetøj ligesom andre børn, nogle dukker og sådan men ikke noget specielt hun altid har på sig.
Hun har en lyseblå taske som hun tit har med rundt, og i den bærer hun de fornødene ting, som plaster noget af drikke og lidt af spise i tilfælde hun bliver sulten, en lyserød blok hvis hun skal skrive noget ned og sit penalhus, og nogle børnebøger hvis hun nu skal vente et sted og keder sig.
Derud over har hun et blomster ur på sin ene arm, med blomster i stedet for visere og et lyserødt og lyseblå blomster mønster på remmen.
Styrker: Hun har sin fotograsive hukommelse, som gør hende virkelig god til at huske ting, og til at lære nye ting.
Derud over er hun god til at se ting fra et positivt synspunkt, og til at komme i snak med nye mennesker.
Svagheder: Hun bliver meget let genert hvis der vises for meget interesse i hende, eller hvis hun er midtpunkt.
Hun kan til tider også glide helt væk fra omverdenen simpelthen fordi hun lærer nye ting, hun elsker at tænke og lærer, og det kan være en svaghed, for så er hun helt væk fra alt andet.
Andet: Ikke umidelbart.
Kaldenavn: Neko.
Alder: Hun er 9 år.
Tilknytning: Menneske.
Familie: (Engang imellem spiller jeg selv familiemedlemmerne Npc.)
Konekos har en mor hvis navn er Sei mashimara, hun er oprindeligt fra Japan, hun kommer fra en lykkelig familie hvor faderen var læge og hendes mor hjemme gående, da hun var 28 år flyttede hun til London, hun har aldrig fået en uddannelse.
Da Moderen flyttede til London mødte hun meget hurtigt konekos far hvis navn er James Magswheld, derfra har koneko sit efternavn.
James er af en ganske velhavende familie, ikke fuldstændig rig, men de har nok og lidt til, han har taget handelsuddannelsen, og er kontor medhjælper i et større firma omhandlende aktier.
Sei giftede mig ikke af James af kærlighed men klart for at få en fremtid, og hun elsker ham ikke men holder meget af ham, James derimod er helt forblændet i Sei og har altid været det.
De giftede sig hurtigt og flyttede sammen i et lille parcel hus og har siden prøvet at få børn, og det lykkedes med koneko, senere fik de så en søn som er konekos 4 år yngre bror Matthew, han er 5 år gammel, og allerede en lille forfængelig møgunge, da Sei forkæler ham fordi hun automatisk er opfostret med at drenge er mere værd end piger.
Personlighed: Koneko er en meget glad og venligsindet lille pige, hun går altid fremad med åbent sind, og elsker at hjælpe folk, hun vil altid tænke andre før sig selv, hun holder af hele verden især af dyr og babyer, dem vil hun altid enten klappe eller kikke på, de er efter hendes mening helt bedårende.
Hun prøver at opfører sig som en lille dame så hun kan gøre hendes mor stolt, ved at snakke når hun bliver spurgt, ikke skvadre løs, være høflig og venlig, hun prøver altid at gøre hvad der er rigtigt, og følge den lige vej.
Hun er meget nysgerrig og er ikke bange for at spørge hvis der er noget hun ikke forstår, hendes motto er ” Hvis man ikke spørger, får man ikke noget at vide.” Der for prøver hun altid at holde sig til hvor hun kan lærer noget, og tit når hun er med voksende og der er mange plejer hun at være lidt stille, fordi opdager de hende ikke, så smider de hende ikke ud, og så lærer hun endnu mere.
Hun kan til tider godt være lidt genert hvis man lader til at interessere sig for meget for hende, hun bryder sig ikke ligefrem om at være midtpunkt for alt for stor opmærksomhed, og bliver derfor genert og ikke særlig villig til at give information.
Koneko har noget der kaldes fotograsiv hukommelse, dette gør at hun er i stand til at huske mere end de fleste, eller i hvert fald på en anden måde, nærmest som på film hun skal bare trække ind og finde det frem, tit skal der dog noget til det, som et ord, eller en bevægelse, og så kan hun nærmest se for sit indre blik hvad der skete eller hvad hun hørte.
Dette gør at hun også har let ved at lærer ting, fordi hun røre andre dele af sin hjerne end de fleste menneske har styr på, hun er også tit klog af en lille pige at være og ved en del, men bliver flov når hun ved for meget.
Udseende:
Koneko er en lidt lille pige, hun er ikke helt så høj som andre små piger, hun er 1.39 cm høj, hun er også en lille smule buttet, men ikke så det gør hende grim, nærmere bare at hun endnu ikke rigtigt har mistet sit hvalpefedt.
Koneko har tykt brunt hår, sådan rigtigt tykt egetræs brunt hår, som hun altid har i to fletninger der stikker stift ud på bagsiden af hendes hoved, pandehåret og det om ørene, er klippet kort.
Hendes øjne er store og meget mørke brune, hun har meget brune og feminine øjenvipper, og et forholdsvis lille næse og mund partier.
Hun har for det meste en hvis trøje på med en høj krave, og en brun nederdel der går hende til knæene, hvis det er koldt har hun hvide strømpebukser på, men for det meste har hun ikke.
Hun har for det meste en lyseblå jakke på, med striber kanter og et mønster i hvidt, hun bærer en lille hjelme agtig hat i samme farve, og et par kondisko i samme lyseblå farve og i hvid.
Baggrund: Koneko er helt igennem et ønske barn, hun blev født ind i et lille lykkeligt hjem i et lille flint parcel hus i en lille fin forstad til London, alt var ordentligt og rent og fint, det sørgede mor Sei for, imens far James sørgede for pengene.
Der manglede aldrig noget i det lille hjem, de havde de altid så godt og lykkeligt, faktisk var det tit som om denne lykke lå som en kvælende dyne, de skulle være lykkelige sådan var det, mor sei var glad når de var lykkelige, og når mor sei var glad, så var alle glade.
Der var dog en skuffelse for mor sei, koneko var helt perfekt borset fra på et punkt, hun var ikke en dreng.
Mor Sei ønskede sig blændende en dreng, og fire år senere gik det da i opfyldelse og de fik deres ønske dreng Matthew, og siden gik det lidt ned for koneko, fordi Matthew var så klart mor Sei’s yndlingsbarn, selvom faderen faktisk lod til at fortrække den mere lydige og flinke Koneko.
For Matthew udviklede sig bestemt ikke stille og lydigt, han blev bestemmende og fræk, han vidste han kunne slippe af sted med alt.
Koneko derimod levede altid bare glad og selvom hendes bror tydeligt fik meget mere opmærksomhed, gjorde det ikke at hun ikke elskede ham, men hun har altid prøvet at leve op til sin moders stolthed, at gøre hendes mor glad for hende.
Ved at være den perfekte søde lille pige, ved aldrig at være larmende eller gøre sig beskidt ligesom de andre børn, ved at være en rigtig lille sød prinsesse der var meget høflig og lydig, og selvfølgelig være meget god i skolen, hun havde et specielt talent lod det til for at huske ting som lærerne havde sagt for lang tid siden.
Men trods denne prøven for at opnå moderen anerkendelse, lod det til at moderen altid kun havde syn for Matthew.
Men koneko lod ikke det tage sig ned, og forsatte med at være så sød og positiv som muligt, selvom det ikke altid gjorde hende videre populær hos de andre børn på hendes alder, der regnede hende for et dydsmønster.
Koneko var omkring de 8 da hendes far kom med den meddelelse at han var blevet tilbudt en god stilling i selve London, så for at det blev lettere flyttede de til London, i starten fornøjede det ikke ligefrem mor Sei, men da hun så deres nye hus, og kvarteret blev hun lykkelig, her kunne hendes lille Matthew få en rigtig fin skole og fine venner, koneko flyttede bare med, fordi ja forældrene til hende var de jo, hun fik da også et sødt værelse i hendes yndlings farve lyseblå.
Så boede de forsat der koneko kom i en ny skole, fik nye klassekammerater gjorde nye indtryk på folk, og klarede sig sådan så godt som hun kunne.
Og ja det er præcis hvad hun har tænkt sig at forsætte med.
Ejendele: Hun ejer forskellige ting, en del legetøj ligesom andre børn, nogle dukker og sådan men ikke noget specielt hun altid har på sig.
Hun har en lyseblå taske som hun tit har med rundt, og i den bærer hun de fornødene ting, som plaster noget af drikke og lidt af spise i tilfælde hun bliver sulten, en lyserød blok hvis hun skal skrive noget ned og sit penalhus, og nogle børnebøger hvis hun nu skal vente et sted og keder sig.
Derud over har hun et blomster ur på sin ene arm, med blomster i stedet for visere og et lyserødt og lyseblå blomster mønster på remmen.
Styrker: Hun har sin fotograsive hukommelse, som gør hende virkelig god til at huske ting, og til at lære nye ting.
Derud over er hun god til at se ting fra et positivt synspunkt, og til at komme i snak med nye mennesker.
Svagheder: Hun bliver meget let genert hvis der vises for meget interesse i hende, eller hvis hun er midtpunkt.
Hun kan til tider også glide helt væk fra omverdenen simpelthen fordi hun lærer nye ting, hun elsker at tænke og lærer, og det kan være en svaghed, for så er hun helt væk fra alt andet.
Andet: Ikke umidelbart.
