Post by Shishi Tanpopo on Sept 22, 2007 20:25:04 GMT 1
Navn: Shishi Tanpopo
Kaldenavn: Sis, eller bare Shishi
Alder: Han blev vampyr da han var 17, og har nu været vampyr i kun 19 år. Så han er vel 36.
Tilknytning: Han er vampyr.
Familie: Han har 4 andre søskende, en mor og en far.
De er ikke døde, men han bor ikke hos dem længere.
Personlighed:
Han er for det meste i godt humør, og hvis han ikke er, holder han sig bare for sig selv. Han er ret nysgerig, og nogle gange dumdristig. Han er meget glad for blod, og drikker med glæde fra alle og en hver der krydser hans vej. Nogle gange ved han bare ikke hvordan han ska bære sig ad med at leve for evigt, han ved ikke om han kan klare det i længden.
Udseende:
Han er bleg, <-fordi han er vampyr.
Hans øjne er dybblå, meget mørke og betagende.
Hans rigtige hårfarve er mørkebrunt, men hans hår var farvet i rødt, sort og lyst da han blev vampyr.
Han har vel hår til lidt over skuldrene når det ikke er sat.
Hans frisure er nok lidt svær at forklare, se billede..
Han går for det meste bare i et par sorte eller mørke cowboybukser, og så gerne en sort skjorte eller t-shirt. Han går ikk så tit med jakke, men når han gør er det somregel bare en kedelig mørk vindjakke.
Han er måske lidt spinkel, men ogs trænet en smule. Han er 174 cm høj, og vejer ca. 67 kg.
Baggrund:
Jeg var født og opvokset i New Jersey. Min barndom var nok ikke så interessant, jeg var den næstældste i en søskende flok på 5. Vi var hverken sådan rige eller fattige, men sådan en rimelig normal familie. Vi boede i en lejlighed med kun 3 soveværelser, så jeg sov sammen med min lille bror, og min storesøster og min lillesøster delte værelse, mens min mindste bror sov inde på vores forældres soveværelse. Men det var okay, for utroligt nok var vi nu ret gode til at enes. Men det er nu ikke fordi jeg har haft en meget spændende barndom.
Da jeg så nogle måneder før jeg blev sytten, begyndte at blive interesseret i vampyrer var jeg overbevist om at hvis dette kunne lade sig gøre ville jeg meget gerne blive en af dem. Jeg havde læst så meget om dem, og sys det kunne være sjovt.
Men jeg kunne ikke finde nogen vampyrer. Ikke en. Og jeg begyndte at tro at det nok alligevel var løgn. Vampyrer var bare overtro. Og jeg lod det ligge.
Så nogle dage efter min syttenårs fødselsdag, besluttede nogle af mine venner at de ville fejre min fødselsdag på en lidt anden måde, end de voksnes the- kaffe- kageselvskab, der blev holdt på selve dagen, og vi tog ud på en natklub et sted.
Og der var det en vampyr fandt ud af at han ville give mig den mørke gave.
Han bed mig et sted henne i et hjørne, og hev mig derefter med ud i en gyde hvor jeg så lå der p jorden og følte mig kold, og svimmel på jorden.
Han så på mig og smilte, i det han bed sig selv i håndledet og satte sig ned til mig for at jeg kunne nå. Da jeg først havde smagt blodet, måtte jeg bare ha mere. Jeg greb fat i hans arm og holdte fast om den. Jeg sugede blodet ud af såret han havde givet sig selv. Til sidst strittede han imod og forsøgte at hive armen til sig, men jeg holdt fast. Han råbte ‘stop’ og ‘det er nok’ op til flere gange, men jeg ignorerede det. Jeg kunne ikke bare give slip, på denne kilde af blod. Det smagte for godt. Men han fik dog til sidst revet armen til sig og sad så helt færdig op at muren og kom til sig selv.
Jeg led som jeg aldrig havde lidt før, da min krop døde. Det var en smerte jeg på ingen måde kunne beskrive.
Men da det endelig var ovre følte jeg mig som en helt anden. Noget bedre end hvad jeg var før. Jeg små mig omkring, så hen på ham vampyren. Jeg smilte og lod ham sidde, mens jeg selv gik ud for at udforske natten.
Men da jeg godt kunne fornemme at det snart ville blive lyst, anede jeg ikke hvor jeg skulle tage hen. Og selv om jeg måske havde læst en masse om vampyrer, kunne jeg godt se at jeg nok ikke ville kunne klare mig alene.
Jeg ville vende tilbage til gyden hvor jeg efterlod vampyren der gav mig den mørke gave, men han var der selvfølgelig ikke mere. Jeg gik i panik.
Jeg kunne ha sat mig ned og tudet, men gjorde det ikke. Og pludselig stod vampyren der bed mig, lige foran mig. Jeg så på ham, og spurgte om jeg ikke hellere ville med ham hjem, and sidde her og blive brændt når solen kom.
Og så tog jeg hjem til ham. Jeg blev boende hos ham i 6 år, og så flyttede jeg et sted hen for mig selv. Men jeg blev aldrig nogen steder for længe af gangen.
Ejendele: Han ejer stort set ikk noget, han gider ikk være afhængig af alt muligt som han så ska slæbe med sig hist og her. Han har nogle smykker, og en mobil som han for det meste har med sig. Men mobilen bliver ikk brugt til meget andet end at se på klokken, eftersom at han ikk har nogen han vil i kontakt med.
Styrker: Han er god til at fingerstrikke xD
Svagheder: Han er dårlig til at tegne .___. ?
Andet: Jeg vil bare lige tilføje at jeg har både 'Interview With The Vampire' og 'Queen Of The Damned' på DVD, så har self. set dem begge to mere end en gang ^^
Jeg har ogs de fem første bøger, men er kun i gang med 1'eren.
Pointen er at jeg ved hva det handler om :3
