|
|
Post by Lucretia Raven on Aug 25, 2007 22:20:06 GMT 1
Lucretia gik stille og roligt ned ad gaden. Hun virkede lidt træt, men det var måske fordi hun havde været oppe hele natten - løbet fuldstændig sindssygt for at slippe væk fra Lucien! - og manglede at sove, ret voldsomt. Alligevel virkede hun ikke helt færdig, men blot lidt træt i blikket og gik med lidt 'dovne' bevægelser.
"Måske skulle jeg gå derind..."
Lucretia var standset op udenfor noget der lignede et almindeligt supermarked. Hun smilede skælmsk og gik derind. Åbenbart var stedet noget større end først antaget og havde forskellige afdelinger. Lucretia bevægede sig rundt i de fleste af afdelinger, indtil hun fandt noget hun fandt voldsomt interessant. 'Senge-afdelingen'. Hun gik længe rundt derinde og så om der var andre i nærheden, før hun satte sig på en af sengene. Hold da op, hvor var den blød! Hun sad lidt der og mærkede en døs krybe ind over sig.
"Ikke sove! Ikke... Sove..."
|
|
|
|
Post by Denjo Possum Kilz on Aug 25, 2007 22:30:23 GMT 1
"Undskyld mig, men så selv om den ser blød ud tvivler jeg på du kan sove der" Siger Denjo der roligt er kommet gående forbi og så Lucretia ligge på sengen.
"Hvis de trænger til søvn bør de gå hjemad Senorita"
Denjo står roligt ved siden af sengen og ser ned på hende med et roligt blik og smil. Han har selv gået rundt i butikkerne en del tid og er blevet en smule træt i benene og var egentlig på vej hjem da han så kvinden her ligge og halvsove
|
|
|
|
Post by Lucretia Raven on Aug 25, 2007 22:39:05 GMT 1
Lucretia sprang på benene og så for en kort stund lidt desorienteret ud, som om, hun ikke var helt sikker på, hvor det nu lige var, hun befandt sig. Hun så sig uvilkårligt lidt omkring og blev efterhånden klar over at den anden ikke var en ansat i det her mærkværdige supermarked. Hun nikkede stille, da hun huskede at den anden havde sagt et eller andet.
"Man må vel lige prøve om sengen er noget værd, før man investerer i den..." sagde hun i et lidt stille tonefald, fordi hun godt vidste at hun måske var faldet en lille smule i søvn. Lucretia missede lidt med øjnene og så sig omkring, som om, hun manglede et eller andet, da hun kom til at se nærmere på den der havde talt til hende. Lucretia vaklede bagover med et gisp og var nær drattet ned igen, da hun forvekslede ham der stod der med en anden. Et øjeblik efter, blev hun dog helt klar i blikket igen og rystede på hovedet af sig selv. Hvor var hun dog dum. Det var højlys dag - Lucien ville være krøbet i skjul for længst.
|
|
|
|
Post by Denjo Possum Kilz on Aug 25, 2007 22:51:49 GMT 1
Han hæver et øjenbryn da han ser hendes reaktion i det øjeblik hun ser på ham
"Noget galt Senorita?" Spørg han høfligt og rækker hånden frem for at hjælpe hende op
"Hvad var det der skræmte dem?"
Han forventer intet ærligt svar, men spørg dog alligevel på grund af høfligheden.
|
|
|
|
Post by Lucretia Raven on Aug 25, 2007 23:03:25 GMT 1
Lucretia lo blot stille, for en kort stund før hun rystede lidt afværgende på hovedet og smilede en anelse undskyldende til ham.
"Du mindede mig bare om en anden... En der ikke lige er så flink..." sagde hun i samme undskyldende tonefald og undlod at holde for godt fast i den andens hånd da hun selv smuttede på benene igen. Hun slap hans hånd ganske hurtigt igen og lagde hovedet lidt på skrå. Det var ikke fordi, hun nu var lysvågen, men hun ville ikke falde i søvn stående længere, vidste hun med sig selv. Lucretia rynkede de lyse øjenbryn lidt sammen og så på den anden med et pludselig undrende blik.
"Señorita? Det hører da bedre hjemme i Spanien, gør det ikke...?" spurgte hun, altimens hun rettede sin taske ud, da den var krøllet helt sammen, da hun væltede nedover den.
|
|
|
|
Post by Denjo Possum Kilz on Aug 25, 2007 23:15:03 GMT 1
"Spanien... Italien... Deromkring stammer det fra" Siger han smilende til hende "Er opvokset med det i Italien, men kan sagtens være min familie der har taget det til sig derfra" han bukker kort og elegant for hende "Jeg er Dengo Kilz og De er?"
Selv om hun ikke har spurgt præsenterer han sig selv af høflighed inden han spørg efter hendes navn.
|
|
|
|
Post by Lucretia Raven on Aug 25, 2007 23:21:10 GMT 1
Lucretia lagde hovedet lidt på skrå igen. Hun sagde ikke så meget, men holdt blot øje med ham lidt. 'Señorita' kom fra Spanien, det var hun helt sikker på, derimod kom 'signorina' fra Italien. Det lød lidt som om, han ikke var helt klar over, hvad han snakkede om, syntes hun, men sagde selvfølgelig ikke noget om det. Den altid høflige pige, smilede blot venligt.
"Lucretia R... Lucretia," præsenterede hun sig selv som. Hun havde afbrudt sig selv fordi hun ikke ville bruge det navn længere. Hun vidste desværre nu at det ikke var hendes rigtige navn og at Lucretia sikkert heller ikke var hendes fødenavn, men et Madeleine havde giver hende, dengang hun blev stjålet fra sin rigtige familie. Lucretia smilede fortsat. Hun virkede upåvirket af det der foregik under overfladen.
"Er du også ude at se på senge...?" spurgte hun og slog ud med hånden imod resten af afdelingen. Spækket med pudevår, dyner og lagener var dette nærmest en himmel for Lucretia lige nu. Hun var ret sikker på at hun ikke ville være blevet opdaget så hurtigt, hvis den anden ikke var kommet forbi.
|
|
|
|
Post by Denjo Possum Kilz on Aug 25, 2007 23:32:30 GMT 1
((Bare mig der bytter rundt på alle sprogene XD først var jeg igang med at finde det på fransk da jeg blev mindet om det ikke var italiensk -.-" ... mig i en papkasse XD))
"Nej jeg er tilfreds med den seng jeg har" Siger han høfligt og smiler "Jeg var blot på vej hjemad da jeg bemærkede dem og fandt det bedst at få dig vækket inden vagter eller medarbejderne fandt dig der."
|
|
|
|
Post by Lucretia Raven on Aug 25, 2007 23:39:52 GMT 1
((^^))
Lucretia smilede let.
"Du har nok ret... Hvis det var en af medarbejderne der havde fundet mig her, ville jeg ikke være blevet så godt behandlet," sagde hun og strøg en hånd gennem det lyse hår. Hun så ikke så gammel ud lige nu - faktisk meget ung, lidt som om, hun var et barn der var blevet væk og ledte efter sine forældre. "Men tak fordi du vækkede mig," sagde hun og nikkede med et smil til den anden. Hendes ansigt var lyst helt op igen, som om det unge udtryk aldrig havde været der, men blot var noget man havde bildt sig ind.
|
|
|
|
Post by Denjo Possum Kilz on Aug 25, 2007 23:49:05 GMT 1
"Det var så lidt Senorita" Siger Denjo med et smil og laver et kort buk. Senorita lærte han at bruge af sine lærere der var blevet hentet fra Spanien og derfra havde han ubevist lært at bruge ordet som var det et helt almindeligt italiensk ord. Fejlen var aldrig blevet påpeget for ham så han er ikke selv bevist om denne fejl i sit sprog.
"Hvis der er andet jeg kan være til hjælp med skal de bare sige til" Siger han høfligt og smiler et venligt og roligt smil
|
|
|
|
Post by Lucretia Raven on Aug 26, 2007 10:53:08 GMT 1
Lucretia tiltede hovedet let på skrå og så undrende på den anden. Hun havde ellers rynket brynene lidt, men de blev rettet ud igen og 'lagt tilbage, hvor de hørte til' kort efter. Han var nok lidt fin på den - det syntes Lucretia i hvert fald at han virkede som om, han var. Ikke at det gjorde noget, det var de færreste der opførte sig pænt og høfligt idag. Lucretia smilede let.
"Jeg ved ikke lige, hvad du skulle være behjælpelig med - jeg tror ikke jeg har problemer der kan løses på denne her led," sagde hun og vendte blikket lidt rundt, før det landede på Denjo igen. Hun var ret sikker på at hun havde fået forkert fat på hans navn - det virkede nemlig lidt underligt. Måske var det bare noget udenlands.
|
|
|
|
Post by Denjo Possum Kilz on Aug 26, 2007 16:49:17 GMT 1
Han nikker venligt og smiler høfligt "På hvilket led mener De?" spørg han høfligt og betragter hende fortsat.
Han havde egentlig halvtravlt, men hans høflighed forbød ham blot at gå sin vej og forlade stedet nu.
|
|
|
|
Post by Lucretia Raven on Aug 26, 2007 18:04:34 GMT 1
Lucretia lo stille og sænkede kort blikket imod jorden, før hun løftede det igen og lagde hovedet let på skrå, da hun betragtede den anden.
"Jeg mener bare at et helt almindeligt menneske ikke har nogen chance for at løse mit problem," sagde hun med et let smil på læben og et lille skuldertræk, for at understrege pointen i, hvad hun netop havde sagt. Den anden havde åbenbart fået forkert fat i, hvad Lucretia havde sagt. Eller... Det troede hun da, var grunden.
|
|
|
|
Post by Denjo Possum Kilz on Aug 26, 2007 18:07:45 GMT 1
"Da er da ingen der har sagt jeg er et helt almindeligt menneske" Siger han høfligt og smiler venligt til hende "Men De har vel nok ret i hvad De siger. Ikke alt kan løses sådan uden videre af andre."
han betragede hende roligt. Hvad mon det var for noget hun snakkede om. Han vidste det ikke men ville gerne vide hvad det mon var for noget
|
|
|
|
Post by Lucretia Raven on Aug 26, 2007 18:46:39 GMT 1
Lucretia lod blikket vandre lidt videre, målte den anden med øjnene, som om, hun søgte efter tegn på 'umenneskelighed'. Et eller andet der kunne sætte ham i forbindelse med 'mørkets væsner'. Hun kunne ikke rigtig finde noget egentligt mørkt ved den ande, foruden håret altså! Men det gjaldt jo ikke rigtig i denne sammenhæng.
"Du behøver ikke at sige 'De' til mig," sagde Lucretia til at starte med og strøg en lok af det lyse hår om bag øret. "Medmindre jeg også skal sige 'De' til dig? Er jeg for uhøflig?" Et øjeblik afventede hun blot et svar, da hun forsøgte at undgå at fortælle den anden nøjagtig hvad hendes problem bestod i.
|
|
