King of Sorrow

[Lucretia Raven]

Lucreatia gik ned ad en af Brooklyns gader. Hun så trær ud og virkede mest af alt som om, hun manglede et eller andet. Hendes øjne afsøgte omgivelserne meget nøje, som om de alle kunne huse en eller anden form for skrækindjagende rædsel, hvis ikke, hun holdt ganske nøje øje med dem. Lucretia blev dog nødt til at slide blikket væk fra de mørke bygninger og holde det på kursen istedet. Hun skulle finde et sted at sove og det i en fart. Det var vigtigt - livsvigtigt, vidste hun nu. Lucretia ville ønske, hun ikke vidste det. Uvidenhed var en sjælden sødme som verden så sjældent fik lov at smage - altid skulle man blive ulykkelig over sandheden. Hvorfor have en sandhed, når den aldrig havde nogen god betydning?
"Skulle det ikke ligger på 5th street...?"
Lucretia standsede op. Dette var ikke 5th street... Hvor var det? Var hun faret vild? Igen? Lucretia trådte nogle skridt tilbage og vendte sig om for at gå tilbage fra den vej, hvor hun var kommet, da hun så en skikkelse forsvinde, netop som hun vendte sig. Det gav et sæt i hende.
"Ikke allerede...!"

[Milosh Drown]

Milosh stod på en altan og kiggede ned på kvinden, og havde lagt mærke til skiggelsen.
Hun virkede bange for den.
eller skræmt hvertfald. det var vidst ikke en af hendes venner.
Han overvejede at hjælpe hende hvis det var en aggresiv person, sikkert en vampyr der var ude efter lidt natmad.. alt mad var natmad.. men det var ligemeget.
han iagtog lydløst og forholdte sig passiv, de fleste vampyrer var meget unge på grund af de fleste fik selvmordstanker før de nåede at blive særlig gamle...

[Lucretia Raven]

Lucretia stod stille i en lille evighed - hver en muskel i hendes krop var spændt til det yderste, som hun stod der og klamrede de foldede hænder over hjertet. På ryggen bar hun en taske der så lidt slidt ud og på kroppen havde hun et par jeans samt en T-shirt med et mærkeligt motiv. Om halsen hang et underfundigt smykke.
"Er han væk...?"
Tanken var forsvundet, så hurtigt som den ankom, da en stemme bag Lucretia nu talte sagte og med rolig stemme - dog prægede morskab den også:
"Jeg troede, du havde bedre smag end dette, Luke..."
Lucretia snurrede rundt på hælen og bakkede væk fra Luciens høje, mørke figur. Han så ned på hende med et slet skjult smil. De mørke lokker hang lidt forpjusket langs med hans ansigt, som det indrammede. Han var bleg som døden og klædt i mørkt, med den ene hånd lagt i lommen på sine bukser. "Er du overrasket over at se mig? Jeg har ellers fulgt dig længe... Det havde du måske ikke opdaget?"
Nej, det havde Lucretia ikke og hun bakkede blot nogle skridt væk fra Lucien, da denne lo, næsten hjerteligt af hendes ansigtsudtryk.

[Milosh Drown]

Milosh, var klar over at denne vampyr ikke var helt ung da han spottede den.
han var ikke sikker på om han skulle blande sig han kunne let ende galt afsted.
men han bestemte sig for at 'lege' talamasca og iagtage.
han havde skam hørt om talamascaen og havde intet imod dem det var bare lidt irriterende at de skulle holde øje med en, selvom han kun have fået øje på en af dem engang eller to .

[Lucretia Raven]

"Hør, Lucien, du kan jo ikke forvente at jeg bare vender tilbage lige med det samme, efter hvad I gjorde imod mig..." begyndte Lucretia tøvende. For hvert skridt, hun tog tilbage, tog den anden et skridt frem. Et djævelsk smil spillede om Luciens læber, som han så på hende med sine gamle, grønne øjne - de lyste næsten en smule. "J-jeg har brug for lidt luft under vingerne... Jeg må se lidt af verden før jeg... Vender tilbage til jer... Og-"
"Du vender aldrig tilbage til os. Vi har alle set dine tanker om os - du hader os for at lyve, men havde du ønsket at vide sandheden, da du blot var et barn? Et uskyldigt barn, uden nogen forestilling om hvilke grusomheder verden havde at byde på?" spurgte Lucien i et heftigt tonefald. Han så ud til at forsvinde, men i virkeligheden var han bare for hurtig til at Lucretias øjne, kunne følge med. Han stod bag hende og lagde en benhvid hånd på hver af hendes skuldre. "Du er stadig en Raven, Lucretia, og det er på tide at vende hjem..."

[Milosh Drown]

Milosh smilte lidt deres samtale.
et ægte dilemma.. indtil videre var det enten en datter eller noget i den stil, de var vidst søskende... men ikke specielt gode venner, men han ville holde sig på afstand indtil en af dem havde gjort et udfald..
måske skulle han bare lade være med at blande sig... det var nok det klogeste valg. Han havde trodsalt heller ingen ret til at blande sig.

[Lucretia Raven]

Lucretia trådte fremad og gjorde sig fri at Luciens greb, da han overhovedet ikke holdt fast. Måske havde han ikke regnet med at hun flyttede sig, måske vidste han at hun hurtigt kunne indfanges igen, hvis det var, hvad der var brug for. Lucretia kunne se hans smørrede smil for sig, endnu før hun vendte sig om.
"Jeg kommer tilbage, når jeg er klar," sagde hun i det bestemteste tonefald, hun overhovedet kunne mønstre lige nu og så, med hvad hun mente var et hårdt blik, på ham. Hun var langtfra sikker på at det ville virke. Luciens smil blev blot bredere.
"Du har ikke autoritet nok til det der, kære søster," lo han, ganske skamløst og var i et nu ovre ved hende igen og havde grebet hende i armen. Et glimt af noget triumferende, viste sig i vampyrens grønne øjne. "Du kommer med m-"
Han var blevet afbrudt, men Lucretia vidste ikke af hvad. Han havde pludselig studset og set op i luften med et udtryk gjort af den største undring. En hvæsende, knurrende lyd, kunne høres nede i hans strube et sted.
"Så du kan godt omgås andre nattevæsner, men ikke din egen familie!?" hvæsede Lucien pludselig af Lucretia der ikke havde den fjerneste idé om, hvad det var der foregik.

[Milosh Drown]

Milosh smilte smørret af Lucien som han åbenbart hed da han opdagede ham.
han sprang ud i luften hvor han stoppede og svævede stille og roligt ned mod dem og landte foran dem.
"Godaften.." sagde han roligt.
han vidste ikke hvor gammel den anden var men han havde lagt mærke til ham, og det var ikke helt så godt... det var vidst ikke nogen ung vampyr, men var han ældre end milosh? og hvor meget ældre??

[Lucretia Raven]

Lucretia frøs fuldstændig til stedet, da en eller anden skikkelse svævede ned til dem. Nu gav Luciens sætning pludselig mere mening! Andre nattevæsner... Ham der måtte altså også være en vampyr - hvad kunne han mon ellers være. Hun skævede kort op til broderen der blot så ganske neutralt på den nyankomne. Lucretia kunne dog fornemme et eller andet ulmende under overfladen. Lucien så altid mest rolig ud lige før et angreb... Havde hun lært sig selv efterhånden - mest indenfor det sidste år.
"Godaften," lød Luciens stemme. Den lød så koldt at man kunne have mistænkt den for at være rimet helt til. Han nærmest skulede til den anden med sine grønne øjne og løftede hovedet en anelse, så han virkede mere overlegen. "Undskyld mig, men dette er en privat samtale - vi har ikke brug for indblanding fr-" Luciens talestrøm stoppede da Lucretia pludselig rev sig løs og spænede ned ad gaden. Lucien sukkede opgivende og var i et nu ovre hos hende, afskar hende vejen og holdt hende fast i et jerngreb - låste hendes arme ned langs siden. "Vi overbeviser jo ikke herren, når du løber væk, Luke..."

[Milosh Drown]

Milosh grinte hånligt. og gjorde grin med Lucien,
"kan du ikke engang holde fast i et menneske? .. hvad er du for en slags vampyr ? ... " sagde han og grinte af ham. han gik med rolige langsommme skridt.
Det var lige lidt svagt at et menneske stak af fra en synes han godt nok, men kunne tydeligt hører hans sko ramme fortovet som han gik hen mod dem, han stoppede et stykke fra dem og så på dem.

[Lucretia Raven]

Lucretia så tydeligt utilfreds ud, som hun nu stod, pakket ind i arme og skød underlæben surmulende frem. Et lidt barnligt træk, der blot fik hende til at se endnu yngre ud end hun i forvejen gjorde. Lucretia ville ikke have brudt sig om at få det at vide, men hvem skulle også fortælle hende det? Egentlig var Lucretia skrækslagen, hun havde bare for travlt med at tænke på flugtmuligheder til at indse at hun faktisk ikke kun var lammet af Luciens greb, men også af frygt.
"Le De blot..." lød hans kolde stemme, til den leende vampyr foran dem. Et ligeså køligt blik, var at spore i Luciens øjne. "Søstre passer man på ikke at skade... Holdt jeg hårdere fast, ville jeg klemme livet ud af hende... Kom!"
Det sidste ord, var henvendt til Lucretia, som han trak med sig henad fortovet.
"Lucien, hold nu op! Jeg vil ikke med! Jeg er ikke færdig med verden endnu!" sagde hun højt og skingert, altimens hun afsøgte stedet med øjnene for at finde et eller andet at gribe fat i, så hun kunne komme væk. "Hjælp!"

[Milosh Drown]

i et splitseund forsvandt Milosh nærmest men kun fordi han flyttede sig over foran de to. hvor han stod roligt og så borende på lucien.
"Du hørte hende... " sage han roligt.
"Det er da ufroskammet at opfører sig sådan.. lad hende i det mindste selv gå ved siden af dem.. " sagde han roligt. næsten en hvisken men den var tydelig og gennemtrængende.
Han gjorde det ikke for at beskytte hende han kunne jo være ligeglad... det var mere for at have noget at lave..

[Lucretia Raven]

Lucretia vrikkede og vendte sig i Luciens greb, der blot strammede endnu mere ind om hende, indtil det gjorde ondt i både hendes arme og maveregion. Hun stod derefter stille og fulgte Luciens skridt; standsede også, da han standsede. Han så ondt på den anden vampyr, kunne Lucretia se. Hun havde selv aldrig mødt andre vampyrer end dem i hendes familie - fandt det egentlig lidt uhyggeligt at hun var stødt på en udenfor Europa! De fandtes altså også i de Forenede Stater - så var der vel også gode chancer for at de fandtes i mellemøsten. Tanken skræmte Lucretia fra vid og sans - det havde ellers været hende 'sidste udvej' at tage til mellemøsten for at slippe fra de forbandede blodsugende igler!
"Bland Dem udenom," lød Luciens kolde stemme et sted ovenover Lucretia. Stemmen var også blevet en anelse hæs, som om den nu var gammel og slidt istedet for iskold og skarp. Hun rynkede brynene lidt - slappedes hans greb også? Hun ventede lidt og bevægede sig kun en anelse, før armene surrede hende helt fast igen. Lucretia peb stille. Dette var så afgjort en dårlig dag... Nat, eventuelt.

[Milosh Drown]

Milosh stod bare og gloede ldit på den anden vampyr før han valgte at lade dem gøre som de ville.
han havde ikke rigtig noget at gøre og han gad ikke hjælpe et tilfældigt menneske han ikke kendte..
"Det vil jeg så gøre.." Sagede han emd en rolig klar stemme. da han gik forbi dem og fortsatte ned af fortovet.
han havde ikke haft meget at gøre i den situation alligevel så hvorfor ikke bare lade dem være..
han fortsatte rundt om et hjørne og forsvandt.

((lidt svært at være med i den tråd..))

//out

[Lucretia Raven]

((Du deltager jo heller ikke...))

Lucretia skreg op, da den anden forsvandt og hun forsøgte vidt muligt at slippe fri af Luciens greb. Han lo blot, koldt og kynisk, da tilstedeværelsen af den anden vampyr forsvandt fra hans sanser. Han greb så hårdt fat om Lucretia at hun tabte vejret fuldstændig. Da hun begyndte at hive og hvæse for at få det tilbage, slækkede Lucien dog grebet en anelse og det var lige, hvad der skulle til at for Lucretia smuttede ud af armene og styrtede ned ad gaden i en fart, hun aldrig havde udøvet før.
"Lucretia!"
Hun standsede ikke, da Lucien råbte efter hende, men blev ved med at løbe indtil hun følte at hendes hjerte skulle sprænges. Af en eller anden årsag, vidste hun godt at han ikke forfulgte hende. Måske var der alligevel en smule medlidenhed i Lucien, som Lucretia ikke kendte så meget til...? Ikke desto mindre, løb hun indtil hun nåede en åben gade med masser af mennesker - sikkerhed, en smule.

//Out