|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Aug 24, 2007 22:02:14 GMT 1
Hun sidder og ser lidt på ham.. den måde han benægter på.. det siger jo nærmest at han er vampyr, men hun siger ikke noget om det.. hun vælger at reagere på en anden måde så han måske vil to at hun tror på det.. "undskyld.. jeg misforstod noget du sagde.." siger hun så og virker lidt forlegen.. "jeg.. hørte bare noget du sagde forkert.. men.. ja undskyld.. jeg ved godt der er så mange der tror at alle vampyre er ondskabsfulde væsner som bare vil dræpe os.. jeg ved bare ikke om man skal tro på det.. og det skønt jeg har en masse grunde til at tro på det.." det aller sidste kommer meget lavt, og skønt hun prøver at skjule det, så er der sorg i hendes stemme.. hun ser lidt væk, men ser så igen på ham med et sødt smil.. "undskyld.."
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 24, 2007 22:08:37 GMT 1
"du har ret... jeg er vampyr.. jeg.. ville bare ikke ahve at du skull tro jeg var det.. jeg har bare ikke talt med nogen så længe.. Jeg har bare levet så længe.. uden at have nogen at snakke emd, at knytte mig til.. at give titlen en ven.. Jeg havde bare håbet på vi kunne tale lidt bare 5 minutter og jeg ville have haft en fantastisk nat.. du forstår det sikkert ikke" sagde han og rystede stille på hovedet "men forestil dig at leve i 389 år og være helt alene... jeg har aldrig haft noget at tale med... " Sagde han lidt trist. det var svært bare at forlade ham nu ville han tro, selvom han ville forstå hende hvis hun gjorde det.. hun tænkte sikkert at hun var i konstant fare hvis hun var sammen med ham i bare 1 minut til, men alligevel havde han en følelse af at hun ville blive.. hvertfaldt lidt længere...
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Aug 24, 2007 22:17:50 GMT 1
Hun sidder lidt og ser så op på himmelen, men masse følelser flyver igennem hende og hun følers sig vred, ked af det, sur.. men også glad og på en måde rolig.. for han havde ikke skadet hende, og han var ærlig over for hende, og hvis han ville havde skadet hende, kunne han jo bare havde gjordt det da hun gennem skuede ham.. hun sidder endnu lidt i stilhed før hun stille ser på ham, hun smiler ikke lige nu, men siger så stille.. "hvad hedder du enlig ?" der går to sekundter, men så kommer et roligt og ret sødt smil frem.. hun havde sat sig for ikke at dømme ham på at han var vampyr, men hvordan han var over for hende.. man kan godt se at der er noget der plager hende, men hun prøver virkelig bare at ligge det væk..
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 24, 2007 22:23:51 GMT 1
"Milosh Drown.. jeg kommer fra paris, cherie" sagde han høfligt. (cherie er en titel til en kvinde, en pæn en som miss eller frue/frøken) "jeg har levet i 389 år jeg blev født i 1618, og døde i 1640.. da jeg var 22.. hvis du vil vide emre så bare sig til.. jeg har aldrig haft en chance til at fortælle nogen som helst om mit liv.. Jeg har længe ønsket at snakke om det.." sagde Milosh roligt og smilte til hende lidt mere venligt denne gang og man kunne se lidt af hans hvide tænder, men kun lidt, ikke at de var vampyr agtige eller nogtet, kun den hvide glans mellem hans læber som skiltes let i et smil. Det var behageligt at hun ikke bare var gået..
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Aug 24, 2007 22:31:37 GMT 1
Hun smiler roligt til ham.. "du må ha set meget, men inden jeg udspørger dig.. så er der nok noget du bør vide.. bare.. sådan for en sikkerheds skyld hvis jeg opføre mig underligt.." siger hun og ser lidt på sine hænder lidt tøvende.. hun hader at tale om sin familie og hvordan de døde, men han kunne lige så godt få det af vide.. "da jeg var 8 år var mine forældre, min store bror og jeg for engangs skyld ude og spise.. vi havde ikke mange penge, så det var meget sjælden.. vi skød en gang vej og..." hendes øjne er blevet lidt bange og hun tøver lidt for hun fortsætter.. "prøv at forestille dig, at gå mellem dine forælder, hvor på de begge bliver overfaldet af en vampyr hver.. min bror fik mig i sikker hed før han prøvede at løbe hen for at hjælpe hvores forældre...." hun sidder lidt før hun stille ser på ham.. "de blev alle tre dræbt den aften.. men jeg vil be dig om en ting.. hvis jeg kommer til at dømme dig, på grund af det.. så sig det til mig.." siger hun stille og man kan se hun mere det.. hun ønsker ikke at dømme ham, på grund af hvad der skete da hun var barn..
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 24, 2007 22:37:54 GMT 1
"Ah jeg forstår.. sikke nogen idioter... jeg hader den slags vampyrer... man burde holde sig fra familier.. jeg for eksempel sørger næsten altid for at det er en forbryder eller for den sags skyld en morder når jeg er dræberog drikker blod... de onde samger alligevel også bedre.. og denne by er fyldt med forbrydere så du skal ikke være bange for at jeg vil gøre dig noget.. og jeg ville klart hjælpe dig hvis en vampyr overfaldt dig ... jeg kunne aldrig finde på at gøre en uskyldig person fortræd medmindre jeg var på dødens rand.. " sagde han roligt for at forsikret hende om at han ikke ville gøre hende fortræd og for at sætte sig i et godt lys hos hende så der var større chance for at hun ikke ville dømme ham for hurtigt.
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Aug 24, 2007 22:42:37 GMT 1
Hun smiler blot sødt til ham.. "jeg tror på dig.. bare rolig.." siger hun og ligger en hånd på hans ene skulder.. "men.. en ting jeg kommer til at tænke på.. man ser jo i film og alt muligt at vampyre kan flyve og den slags.. hvor meget af den slags er sandt.. ja.. ikke for at snage.. men.. altså ?" spørg hun med et meget nysgerigt glimt i sine brune øjne.. hun smiler sødt til ham, for hun har det enlig okay sammen med ham, selv om han er varmpyr..
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 24, 2007 22:53:58 GMT 1
Milosh bliver næsten glad over hun spørger. "Hmn, jo altså.. det meste er løgn.. de fleste måder at dræbe vampyrer på er bare myter, pæle gennem hjertet, hvidløg, alt sådan noget - løgn.. der er meget få ting der kan dræbe os.. .dødt blod, sollys, og et par andre ting, som ild.. de ting man ser i film om at vi forvandler os til flagermuse eller ulve. det er også løgn.. men vi kan flyve... det kan vi alle... men først i en sen alder de fleste vampyrer blvier ikke over 100 før de begår selvmord... det er et trist liv at leve som vampyr.. at være alene så længe er hårdt og de fleste dræber sig selv.. " sagde han roligt. og tænkte på om han skulle vise hende hvad han kunne eller lade være, de tkunne ende med hun blev skræmt..
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Aug 24, 2007 23:00:51 GMT 1
Hun ser lidt på ham.. "jeg ved godt at jeg nok ikke ser så spændene når jeg engang er 80.. men jeg vil da gerne være din ven.. hvis du vil ha det.. så har du en at snakke med.. jeg ved godt det ikke er meget.. men jeg kan ikke rigtig tilbyde andet.." siger hun roligt med et lille sødt smil.. hun tag stille hans ene hånd og giver den blidt et lille klem.. han virker jo enlig sød.. og han var ikke som alle går og beskriver vampyre som.. det kan hun enlig godt li..
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 24, 2007 23:12:35 GMT 1
"Tak, det er langt mere end jeg længe har haft.. og hvis du nogensinde får tanken om du ikke vil være gammel.. så kan du bare sige til.. men jeg gør det kun hvis du vil have det.." sagde han og hentydede til at han ville gøre hende til vampyr hvis hun gerne ville være det. det var jo let. men det var hårdt og tærrede på ens energi.. "Men lad os tale om noget andet.. hvor har du tænkt dig at sove inat ?... jeg kan godt betale for et hotel værelse for dig hvis det er, jeg har alligevel ikke noget at bruge mine penge på..." sagde han emd et smil.
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Aug 24, 2007 23:16:26 GMT 1
Hun smiler og griner lidt.. "hvor er du sød.. men det er ikke nødvendigt.. jeg har et sted at sove.. jeg støtte ind i en fyr her tidligere, og det endte med at han gav mit et kort og sagde at jeg bare skulle tag hen til det hotel og så kunne jeg sove der gratis lige så længe jeg vil.. det lyder dumt.. men det skete.." siger hun med et sødt smil.. "og hvis jeg en dag ikke vil blive gammel, så er du den første jeg ringer til.. eller.. ja.. jeg skal nok finde dig.." siger hun så med et lille grin..
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 24, 2007 23:29:55 GMT 1
Milosh smilte glad. det var behageligt at tale med hende, hun sagde alle de rigtige ting på det rigtige tidspunkt og hun var nem at tale med. "Det er jeg yderst glad for at hører cherie.. hvor gammel er du egentlig?" spurgte han roligt. han ville egentlig gerne hører det da han ikke var så god ti lat se folks alder, heller ikke selvom han havde set folk så længe havde han aldrig snakket med dem.. så han vidste ikke hvor gamle de var..
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Aug 24, 2007 23:32:48 GMT 1
Hun smiler sødt.. "18 år.." siger hun roligt.. "og du var.. er.. 384.. eller.. hvad var det ?" sprøg hun og føler sig lidt dum.. og det kan man også se på hendes skæve smil, hun er bare ikke van til at folk er så gamle.. ikke fordi hun vil fornærme ham, men han var jo gammel i forhold til hende..
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 24, 2007 23:38:26 GMT 1
"389-- officielt men jeg døde som 22 årig" sagde han roligt, det lød lidt underligt at sige at han døde for 367 år siden men det var jo sandt. han levede ikke længere, ikke som menneske men som vampyr.. han tav et øjeblik. "Det er lidt sært at snakke om.. synes du ikke ? er slet ikke vant til det.. jeg er faktisk ikke vant til at snakke.. mere end få minutter af gangen så det her er jo ret vildt.. " han kunne ikke få tanken væk fra at det var første gang i mange år han havde snakket rigtigt med nogen.
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Aug 24, 2007 23:43:12 GMT 1
Hun smiler sødt og griner lidt, men midt i grinene kommer der et gab, så hun er nød til at tag sig for munden - hvilket får det til at lyde meget sjovt, og det kan Carolina også godt selv høre så hun griner bare endnu mere før hun ser med et sødt smil på ham.. "måske lidt.. men.. jeg syns nu du er sød.. så vi skal nok komme til at snakke en masse, men hvis jeg ligger og sover, og du vækker mig.. så kyler jeg min ene sko efter dig" små fniser hun.. hun er enlig træt, og det kan ses da hun har en smugle blanke øjne.. men hun prøver at holde sig vågen..
|
|