|
Post by Milosh Drown on Aug 26, 2007 17:42:16 GMT 1
"Ah nu forstår jeg.. og nej.. Carolina har ikke hjernevasket mig jeg har først lige mødt hende for noget tid siden her inat.. Jeg er lidt ny til det er mo-obil ting.. så sig til hvis jeg gør noget forkert.." sagde han bare og så bekymnret på carolina. han var ikke helt sikker på hvad hun tænkte på men det var vidst ikke noget godt, det var ret tydeligt. han vidste ikke helt hvad han skulle gøre.
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Aug 26, 2007 17:47:25 GMT 1
"du gør det fint fister.. men hvordan har Lina det.. hun lyder gladere end da hun rejset.. er hun det ?" spørg kvinden i den anden ende.. Caroline trækker stille benene op under sig og ligger armende rundt om dem, hvor på hun viler sig hoved på sine knæ.. en masse tanker er blevet sat i gang, og hun kan ikke rigtig stoppe dem..
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 26, 2007 17:50:52 GMT 1
"Det ved jeg ikke.. men hun virker glad nok.. jeg har jo kun lige mødt hende så jeg ved ikke om hun er gladere end før.. var hun da trist før i tiden?.." siger han roligt og venter igen på svar det var lidt underligt at tale i en lille æske og få svar fra en han slet ikke kendte. han blev mere og mere bekymret for Carolina men vidste ikke helt om han vidste abre ikke hvad han skulle gøre, han blev selv mere klar over hvor dårlig han var blevet til at snakke med andre.. at være social og ikke alene..
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Aug 26, 2007 17:56:29 GMT 1
"ja.. hun havde det ikke for godt.. jeg mener, at miste sine forældre som barn, og så at hun lige har mistet det sidste levende familie medlem hun har.. hun flyttede meget hurtigt der efter.. hun kunne ikke holde ud at være i sin lejlighed.." siger kvinden i den anden ende.. "kan du ikke lige give mig lina ?.. jeg skal lige høre hvornår hun kommer hjem.. vi savner hende.." kommer det så kort efter fra kvinden.. Caroline sidder lidt før hun roligt lukker sine øjne og sukker kort.. hun er jo enlig ogse træt.. så det er klart hun hurtigere bliver deprimeret, men hun virker enlig ikke deprimeret, bare meget stille..
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 26, 2007 18:01:46 GMT 1
"Jeg har selv mistet hele min familie.. men jo .. jeg giver hende lige mobilen.." sagde han kort og begyndte at tænke over ting. de savnede hende, betød det at hun rejste? at hun ville tage væk igen ?.. det var ubehageligt at tænke på nu havde han endelig fundet en at snakke med en ven.. også rejste hun måske igen..? han tænkte slet ikke på at han jo sådan set bare kunne rejse med , der var intet der bandt ham til at blive nogen steder.. ingenting at forholde sig til, job, familie, venner.. Intet... han rakte mobilen hen mod carolina og så nervøst på hende. "Her, hun vil tale med dig..." sagde han roligt og smilte forsigtigt til hende. men det var ikke noget specielt glad smil som det havde været tidligere.
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Aug 26, 2007 18:08:37 GMT 1
Hun kommer til sig selv.. "hvad ?" spørg hun og ser lidt overrasket på ham før hun indser hvad han sagde.. hun griner lidt og tag telefonen.. "ja.. hvad ?" spørg hun.. "hvornår kommer du hjem din lille rende maske ?" kommer der fra den anden ende af mobilen.. "jeg ved det ikke endnu.. men du ved hvor dyrt det er for dig at ringe.. såå.. måske skulle vi ligge på..?" spørg hun roligt.. "jaja.. okay.. men skynd dig at komme hjem Jack går mig på nerverne med hans; hvornår kommer hun hjem- ting.. hehe.. ses.." kommer det fra den anden ende af mobilen.. "ses.." når Carolina lige at sige før der bliver lagt på.. hun klapper telefonen sammen og ryster lidt på hovedet før hun ser med et sødt smil på Milosh, som om alt var i den fineste orden..
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 26, 2007 18:12:45 GMT 1
"hvad er der galt ? " spørger han roligt og forsigtigt. det var tydeligt at se og han ville vide hvorfor... der måtte være en grund, og han kunne godt gætte det nu efter hvad hende i telefonen havde sagt. han havde overhørt hvad de havde snakket om efter han gav den til hende. det havde været ligeså tydeligt som hvis han selv havde siddet med den, selv hvis de havde hvisket havde han hørt det. "lige meget hvad det er tror jeg at jeg har tid til at høre det.. " sagde han og smilte stille til hende.
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Aug 26, 2007 18:24:42 GMT 1
"hvad mener du ?.." spørg hun lidt forviret, hun er ikke helt sikker på hvad det er han snakker om.. "hvis det er det med Jack.. Julie er en skørkugle og Jack er bare en af mine venner som ikke rigtig kan stå på egne ben.." siger hun lidt hurtigt, i håb om at det er det han mener.. for det at hun ikke har flere levende familie medlemer tilbagem er ikke det hun helst vil snakke om.. det gør faktisk utroligt ondt, især fordi det kun er en lille måned siden hun mistede sin moster.. hun smiler blot sødt som om at alt er lys og glade dag hos hende.. skønt det ikke er..
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 26, 2007 18:43:52 GMT 1
"Carolina, jeg kan se du ikke har det godt... jeg kan også hører det på dig.." siger han roligt. "Selv din veninde sagde at du havde det hårdt.. det med din familie.." sagde han næsten i en hvisken og rakte en hånd hen til hende, da han tænkte hun måske havde brug for at holde fast i en eller anden, Han var klar over hvor hårdt det var sevom han havde haft lang tid til at komme over det tænkte han stadig tilbag på sin familie.han vidst eikke engang om hans forældre måske havde fået et andet barn efter han forsvandt selvom det var usandsynligt... hvis de havde anede han det ikke eller hvem det var.. han var overbevist om at Drown familien var udød.. Han var jo selv død..
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Aug 26, 2007 18:54:14 GMT 1
Hun sidder og ser lidt på ham.. hendes smil forsvinder stille og hun får et helt andet blik.. hun lader stille sit blik falde, det hviler kort på hans hånd før hun vender sit ansigt væk og blot ser ned på stien.. "hør.. det er ikke noget, jeg klare mig fint.." siger hun stille og man kan høre hvor meget hun enlig prøver at holde igen, hun prøver at undgå at hendes stemme knækker, men der er en ryst i hendes stemme som fortæller at hun enlig ikke klare sig fint, og at hun bare prøver at undgå at snakke om sin familie.. det gør tydeligvist for ondt på hende..
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 26, 2007 18:58:08 GMT 1
"okay.. Så taler vi bare om noget andet end det.. " sagde han stille og lagde sin hånd ved siden af hende på bænken så den stadig var der hvis hun havde brug for at have den at holde i.. det plejede at hjælpe på folk at holde fast i nogen, hans hånd var spinkel og fin, den var udsmykket med en dyrtudseendet sølvring. den var helt bleg næsten marmor farvet, men det var pænt til ham, og hans hud så endnu blegere ud i ansigtet på grund af det sorte hår.
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Aug 26, 2007 19:03:03 GMT 1
Der er helt stille, det eneste man kan høre er vinden, en politi sirene i baggrunden og en hund der ter sig åndsvagt, med alt dens gøen.. men skønt de lyde er der så stille, at det enlig virker lidt skærmende.. hun sidder lidt da hendes øjne stille begynder at blive blanke.. ikke kun fordi hun er træt, men også fordi hun ikke kan tag at de var så tæt inde på emnet om hendes familie.. der går lidt før hun stille ligger sin ene hånd ned på hans.. bare det at han sad der gjorde enlig at det ikke var nær så slemt som det plegede at være..
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 26, 2007 19:07:13 GMT 1
Milosh smiler stille til hende og aer hedne over hånden. "såeh.." sagde han stille og kiggede på hende.. han var ikke helt sikker på hvad han skulle sige. han kunne høre fodtrin langt borte... på vej i deres retning, men det var sikkert bare nogen der var på vej til arbejde det var ved at være tidlig morgen nu og solen ville stå op om mindre end 2 timer. Han var klar over det betød at han måtte forlade hende og han vidste ikke hvornår han ville se hende igen, det krævede jo at han fandt hende.
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Aug 26, 2007 19:12:26 GMT 1
Hun sidder lidt før hun lukker sine øjne, det er så sjældent at hun græder, men aligevel løber små krystalklare tåre ned af hendes kinder.. det blev bare for meget.. hun kan ikke tag det, at komme til at tænke på sin familie er noget af det værste hun ved, især fordi hun altid føler sig så hjælpeløs når der bliver snakket om dem..
|
|
|
Post by Milosh Drown on Aug 26, 2007 19:16:13 GMT 1
Milosh ligger mærke til hedens tåre og forsøger at ligge armene om hende og lade hende ligge opad ham. Det ville måske få hende til at få det bedre. Han hadede når folk var triste. det gjorde ham trist selvom han ikke kunne græde.. Vampyrer græd meget sjældent 1 eller 2 gange i en evighed... skridtene kom nærmere og det var tydeligt at de gik udenfor stien ellers ville han ahve hørt grusset under personens fødder. han kunne ikke ignorere dem længere da han hørte hvor tæt på de var.. bag ved dem, kun få meter væk nu.. de listede tættere og tættere på.
|
|