|
Post by Lucretia Raven on Sept 3, 2007 18:50:22 GMT 1
Lucretia strøg det lyse hår ud af ansigtet og havde stukket den ene af hænderne i lommen på frakken - i den anden bar hun en sort paraply med hvide prikker. Den gik hende til lidt over knæerne, frakken, og et tørklæde var viklet om hendes hals, da vejret var blevet koldt med efterårets komme. Hun betragtede himlen, hvor tunge regnskyer bevægede sig sløvt henover. De tunge dråber, ramte paraplyens overflade med lavmælte 'plonk' og mindede hende om verden udenfor. Lucretia var blot glad for at dagen var på hendes side!
|
|
|
Post by Mike Manteras on Sept 3, 2007 19:07:19 GMT 1
Mike kom gående med en tyk hvid trjøe på og et par hvide busker samt et par hvide joggingsko og en hvid paraply han strøg kort en hånd gennem sit hvide hår mens han kiggede skævt ned i jorden så han også så lidt frem så han ikke kom til at gå ind i nogen bare sådan lige han vidste ikke at der var andre i parken
|
|
|
Post by Lucretia Raven on Sept 3, 2007 19:10:53 GMT 1
Lucretia standsede op, da hun fik øje på den helt hvide skikkelse der kom gående. Af en eller anden grund, var synet der mødte hende helt groteskt. Måske var det også grunden til at hun bare stod og stirrede. Hun havde aldrig set en albino før, men ham her mindede grangiveligt om en, så bleg, han var... Nej, ikke bleg. Hans hud, var faktisk helt hvid og det samme med hans hår. Lucretia sank en klump. Hun havde haft en eller anden angst for albinoer siden, hun havde læst 'The Da Vinci Code'. Måske var det ikke direkte angst, men i hvert fald en form for anstrengt forhold, selvom hun aldrig havde mødt en af den slags.
|
|
|
Post by Mike Manteras on Sept 3, 2007 19:23:39 GMT 1
Mike gik videre og lagde mærke til at der var andre men ikke at der blev stirret sådan på ham han strøg en hånd gennem sit korte strittende hår og så op og stoppede da han så at den anden stirrede sådan på ham han sendte hende bare et venligt smil og sagde "goddag"
|
|
|
Post by Lucretia Raven on Sept 3, 2007 19:38:44 GMT 1
Lucretias øjne spærredes blot en anelse mere op, da den anden også talte. Hun havde nærmest forventet en eller anden overjordisk stemme, men han lød overraskende normal. "Goddag," sagde Lucretia der stadig lød en smule forbløffet. Hun blinkede en enkelt gang og holdt derefter op med at stirre så voldsomt på den anden. Hun sænkede istedet blikket til den våde gangsti. "Du er ikke bange for at få anskaffet dig en våd, mudderplet på de bukser der," sagde hun derefter, fuldstændig ude af sammenhæng - selvom der vist egentlig ikke var dannet nogen endnu.
|
|
|
Post by Mike Manteras on Sept 3, 2007 19:43:30 GMT 1
Mike smilede og sagde "faktisk ikke" inden han så sig lidt omkring ikke fordi han ville fornærme hende eller noget og dah han så på hende igen smilede han veligt til hende
|
|
|
Post by Lucretia Raven on Sept 3, 2007 19:55:55 GMT 1
Lucretia rystede lidt på hovedet og så derefter prøvende op på den anden - niks! Han var lige så snehvid som før! Det var faktisk lidt skræmmende, især fordi hans øjne også var en anelse rødlige i det. "Undskyld, det var også et underligt spørgsmål at stille..." sagde hun med en let rødmen henover næseryg og det øverste af kinderne. En rosa glød der varmede det lyse ansigt lidt op i det omgivende gråvejr.
|
|
|
Post by Mike Manteras on Sept 3, 2007 20:07:24 GMT 1
Mike grinede lidt og sagde "gør skam ikke noget" og smilede til kvinden hun var vidst ikke van til at se en albino men det var de færeste jo så han kunne ikkebebrejde hende det overhovedet han tænkte lidt på hvorfor hun havde stirret sådan på ham tidligere
|
|
|
Post by Lucretia Raven on Sept 5, 2007 20:16:51 GMT 1
Lucretia smilede let og rømmede sig derefter, da regnen tog til og trommede yderligere imod paraplyens 'tag'. Hun sænkede den og så lidt op i regnen, der nærmest gennemblødte hendes hår på få sekunder, før hun skyndte sig at løfte paraplyen op igen. Lucretia rømmede sig endnu engang, før hun endelig så ud til at ville sige noget. "Undskyld, det her virker måske som et lidt for ligefremt spørgsmål, men... Er du albino?" spurgte hun og tiltede hovedet let på skrå. Hun så ganske enkelt nysgerrig ud - et eller andet sted lidt nervøs også.
|
|
|
Post by Mike Manteras on Sept 6, 2007 12:10:58 GMT 1
Mike grinede lidt og sagde "ja det er jeg hvorfor skulle jeg være andet med det her udseende" han smilede til kvinden men foretog sig ellers ikke andet end bare at se sig lidt omkring og smile til hende engang imellem
|
|
|
Post by Lucretia Raven on Sept 6, 2007 16:30:04 GMT 1
Lucretia rødmede yderligere. Det havde måske været et dumt spørgsmål, men hellere stille det end at gå rundt i uvished... Selvom det egentlig ikke ragede hende. Hun rynkede brynene lidt. Faktisk snakkede hun med en, hun overhovedet ikke kendte. "Det var bare... Jeg ville helst ikke tro at du var albino, medmindre det rent faktisk var sandt," sagde Lucretia i et undskyldende tonefald. Hun smilede endnu engang lidt kejtet, før hun rømmede sig til sidst. "Mit navn er Lucretia, forresten - hvem er du?" spurgte hun som det sidste og så spørgende på den anden. Ganske lidt, da hun stadig ikke vidste om hun turde se rigtigt på ham.
|
|
|
Post by Mike Manteras on Sept 7, 2007 12:09:44 GMT 1
Mike så lidt undrende på kvinden da han ikke rigtig forstod hvad hun helst ikke ville tro at han var albino før hun var sikker på at det var sandt det gad han ikke dog ikke tænke ret meget på og svarede pænt på det hun havde spurgt ham om "mit navn er Mike det glæder mig at møde dig Lucretia" og smilede venligt til hende
|
|
|
Post by Lucretia Raven on Sept 8, 2007 11:51:26 GMT 1
Lucretia smilede lettere skævt, da den ene mundvig pludselig ikke lige ville følge med den anden og bue let opad, sådan som de skulle gøre, når man smilede. "Det var da altid noget..." sagde Lucretia og tvang den anden mundvig lidt op, så hun smilede rigtigt, istedet for det der halve, skæve smil, der ikke rigtig duede, når man skulle virke høflig. Regnen tog endnu engang til og dråberne der nu faldt på paraplyen, lød som om, de kunne bryde igennem det vandtætte stof når som helst.
|
|
|
Post by Mike Manteras on Sept 8, 2007 11:59:24 GMT 1
Mike smilede venligt til Lucretia han undrede sig lidt over det skæve smil hun sente ham indtil hun rettede det til et normalt smil så gad han ikke fundere mere over det han stod lidt inden han sagde "mon ikke det ville være en ide at finde et sted hvor regnen ikke falder helt så tungt?" og så spørgende på Lucretia
|
|
|
Post by Lucretia Raven on Sept 8, 2007 12:09:12 GMT 1
Lucretia nikkede. Det var hun ret enig i, men hun havde trods alt også været på vej ud, da hun stødte på den der 'mærkeligt udseende' albino-knægt. Hun smilede dog let til ham , så ingen af hendes tanker blev afsløret på nogen måde. "Hvad foreslår du?" spurgte Lucretia derefter og lagde hovedet lidt på skrå, før hun lod blikket vandre videre igennem den drivvåde park.
|
|