|
Post by Sharantyra on Sept 8, 2007 20:39:08 GMT 1
Sharantyra Rødmede let da han kaldte hende for skønhed, det var ikke særlig tit at hun modtog komblimenter. Hun skuttede sig let i vinden, mens hun overvejede hvordan hun skulle forklare det, uden at være alt for direkte, det var ikke særlig tit at folk ville syntes godt om en længere hvis man ligefrem bare sige, 'Jeg er ude for at dræbe de vampyre som dræbte mine forældre'. Folk ville tro man var sindsyg. Mens de gik fik hun endelig opbygget et ordenligt svar. "Søger svar, " Sagde hun og smilte varmt, det var måske ikke det mest indholdsrige svar, men det var ikke løgn, og Shara havde altid haft den ide at det var bedre at fortælle lidt eller intet, end at fortælle en løgn.
|
|
|
Post by Demetrio Swarovski on Sept 8, 2007 20:51:04 GMT 1
Demetrio nikker roligt, nærmest forstående.. "må man spørger om, de har fundet de svar de søger ?" spørg han roligt, men man kan se på ham at han vil tag det roligt hvis hun siger at han ikke må få af vide om hun har fundet svarende endnu, for han vil tydeligvis ikke blande sig i noget der ikke kommer ham ved.. for hvis han havde ville blande sig havde han spurg 'hvilke svar ?'.. han ser roligt på Sharantyra og tag sig ikke af at hun rødmer, for han mente det.. han syns hun er køn og hun virker ikke som en af den slags piger som gik op i hvor rig han var.. hvis hun overhoved viste det.. han ved jo ikke at hun har genkendt ham..
|
|
|
Post by Sharantyra on Sept 8, 2007 20:57:25 GMT 1
Hun smilte venligt, "Nej ikke ligefrem, for hvis jeg havde fundet mine svar, ville jeg være holdt op med at søge" Hun sagde dette i et mildt tonefald, og fortsatte med at gå vedsiden af ham, arm i arm. "Og hvis man jeg må spørge, hvad De lavede derude på dette tidspunkt" Sagde hun i et spørgende tonefald, men samtidig et som viste at hun ikke ville blive såret hvis han ikke fortalte hende det, hun var nysgerig, men dog ikke så nysgerig at det gjorde noget, hvis han ikke ville fortælle hende det. Hun smilte varmt til ham.
|
|
|
Post by Demetrio Swarovski on Sept 8, 2007 21:03:54 GMT 1
Han ser roligt på hende, med et venligt blik.. "jeg er lige kommet fra et møde, som blev holdt her i New York.." siger han roligt.. "men jeg har valgt ikke at tag direkte til hotellet hvor min søster er.. jeg har brug for lidt luft samt få tænkt tingende igennem.." svare han ganske roligt.. han lyver jo ikke, han har været til et møde.. han siger bare ikke at han har fået tilbudt en kontrakt på 500.000 kr for 1% af aktierne som han eger indtil hans far bliver rask.. "så er vi her kære frøken.." siger han og stopper op uden for en smuk café.. han slipper stille hendes arm og går så hen og åbner døren for hende, med et lille buk.. "damerne først.." siger han roligt..
|
|
|
Post by Sharantyra on Sept 8, 2007 21:08:32 GMT 1
Hun gik roligt fremad og lyttede til hvad han sagde, der var intet i stemmen som afslørede det hvis det var løgn, så hun valgte og tro på det som sandhed, han havde jo endnu intet gjort for at vække hendes tvivl. Hun smilte "Jamen det er vi jo også" sagde hun venligt, og trådte ind af døren da han åbnede den for hende "Det er meget elskværdigt af Dem" Hendes stemme var venligt, og smil varmt. Mens hun trådte ind af den åbne dør, hvor hun ventede på ham lige inden for døren.
|
|
|
Post by Demetrio Swarovski on Sept 8, 2007 21:13:07 GMT 1
Han trædder stille ind, tag meget blidt Sharantyra's hånd og føre hende over til et meget elegangt ille bor med to stole.. han slipper roligt hendes hånd og trækker så den ene stol ud for hende.. "kære frøken.." siger han roligt og laver en bevægelse til at hun meget gerne må sætte sig, hvis hun vil.. en tjener har tydelig vis genkendt Demetrio og går strakt sover og tænder de tre små fyrfadslys og tiller to menukort til dem, før at tjernern igen forsvinder ud bag ved.. der er ikke andre i caféen..
|
|
|
Post by Sharantyra on Sept 8, 2007 21:18:14 GMT 1
Hun så rundt, her var egentlig meget hyggeligt ikke så stort ,men hyggeligt. Hun fulgte med Demetrio, mens hun studerede hver eneste væg i Cafeen, tog forsigtigt sin kappe af, inden hun satte sig ned, hun lagde kappen på gulvet vedsiden af hende, sammen med kniv bæltet, med et diskret smil, hun gemte knivene inde i kappen, og sørgede for at det lå lige vedsiden af hende. "mange Tak" Sagde hun smilende, og satte sig til rette, mens hun så på Tjeneren der tændte nogle lys, og derefter forsvandt igen.
|
|
|
Post by Demetrio Swarovski on Sept 8, 2007 21:23:50 GMT 1
"ingen orsag frøken.." siger han venligt før han selv roligt sætter sig og åbner menu-kortet.. han ser kort roligt på hende.. "de kan vælge lige hvad det skulle være, jeg betaler for det hele.." siger han roligt før han igen ser ned på sit menu-kort.. han sidder rankt og virker utrolig roligt.. han er ikke just snoppet og han tag det meget roligt.. han tænker kort over hvor mon at Sharantyra sover, hvis det var et billigt motel ville han nok nærmest trække hende med over til det store 'The Michelangelo Hotel' og skaffe hende et værelse, en ung smuk kvinde skulle sove ordenlig efter hans mening.. men han siger intet om det lige nu..
|
|
|
Post by Sharantyra on Sept 8, 2007 21:29:44 GMT 1
Hun smilte venligt, "mange tak" sagde hun og tog et menu kort, som hun forsigtigt kiggede igennem, penge havde aldrig betydet meget for hende, mest fordi at hun aldrig selv havde haft særlig mange af dem, så hun havde aldrig vendet sig til det, der var ikke mange der som hende, normalt overhovedet ikke tænkte på penge, det var ikke særlig tit hun gik på cafe, netop fordi hun ikke havde penge til det, samtidig med alt det andet hun skulle bruge, men det sagde hun ikke noget om. Hun havde det fint som hun levede nu, og vidste ikke at hun manglede noget specielt. Men tit så kan man først se manglerne når man har prøvet noget andet. Hun så stadig på menu kortet et stykke tid efter.
|
|
|
Post by Demetrio Swarovski on Sept 8, 2007 21:35:43 GMT 1
Han ser roligt på menu-kortet endnu, han ved han gerne vil havde vamr cocolade, men han er også små sulten, så han overvejer og han også skal have noget af spise.. han overvejer let æbletærten.. han har hørt at den skulle være god.. det begynder at blive endnu mere overskydet end det var før.. det linder at det nok begynder at regen meget snart.. mændene fra før står over på den anden side af gaden.. de taler ikke sammen, men ser blot roligt over på caféen og ind på Sharantyra og Demetrio..
|
|
|
Post by Sharantyra on Sept 8, 2007 21:40:30 GMT 1
Sharantyra så ud af vinduet, "Det ser ud til regn" Sagde hun bare, med et venligt smil, hun havde endnu ikke fået øje på mændende over på den anden side af gaden, eller også så opfattede hun dem bare ikke rigtigt. Efter lidt tid, sagde hun så. "Tror at jeg gerne vil havde en kop varm Chocolade hvis det er muligt." Sagde hun og smilte venligt til ham, inden hun igen så ned i menu kortet lidt, og lukkede det så kort efter. Der var ikke andet som fristede hende ligenu.
|
|
|
Post by Demetrio Swarovski on Sept 8, 2007 21:58:57 GMT 1
Han ser roligt op, lukker sit menu-kort og nikker roligt.. "selvfølgelig kære frøken.." siger han roligt og vinker en tjener hen til dem.. "to kurs varm cocolade.." siger han roligt.. tjenern som er kommet hen til den, nikker og forlader dem så stille igen uden et ord.. Demetrio ser roligt ud af vinduet.. "jeg tror de har ret i hensyn til vejret.." siger han meget roligt, hvor på han ser på Sharantyra igen.. "hvis jeg må spørger kære frøken.. hvor bor de, eller.. det vil sige, hvad bor de i her i New York ?" spørg han gange roligt.. han er ikke just skummel, blot meget roligt..
|
|
|
Post by Sharantyra on Sept 8, 2007 22:03:13 GMT 1
Hun havde meget lyst til at svare i et hyggeligt lille hus, et smukt sted, og i et pænt kvarter, men det passede ikke rigtig, hun boede i en støvet tidligere forladt lejlighed, i en lettere snusket del af New York, og da Sharantyra nu var som hun var, sagde hun selvfølgelig sandheden, " I et lidt støvet hus, i en lidt støvet del af byen" Hun smilte let forsigtigt, det var nok en lille underdrivelse af stedet, men det var ikke løgn, hun så lidt rundt, inden hun igen så på Demetrio. "Ikke ligefrem noget at prale af" Hun smilte let, "Men mit rigtige hjem er i London," Sagde hun så et stykke tid efter.
|
|
|
Post by Demetrio Swarovski on Sept 8, 2007 22:13:03 GMT 1
Han nikker roligt.. "sig mig frøken.. vil de tag imod - hvis jeg tilbyder den et værelse på The Michelangelo Hotel.. på mind regning narturligvis ?" spørg han helt roligt, og man kan høre at han mener det alvroligt.. "det kan ikke passe at en smuk kvinde som de ikke skal havde det godt, når de nu er hjemme fra.." siger han roligt.. tjeneren kommer hen med deres varm cocaoer, stiller dem og går så stille igen.. det begynder meget stille at regen uden for og mændene over på den anden side tag paraplyer frem..
|
|
|
Post by Sharantyra on Sept 8, 2007 22:16:30 GMT 1
Hun smilte venligt til ham, "Det ville desværre være for meget til at jeg ville kunne tage imod det min kære Herre" Sagde hun med et varmt smil, og nippede let til Cacaoen, som var 'ankommet', tjeneren var allerede forsvundet igen, og hun overvejede ikke engang at se efter tjeneren, det var ikke ligefrem noget hun tænkte over. Hun smilte bare venligt, til Demetrio, og kiggede så ud på gaden, først nu så hun de to mænd, undrede sig let, men sagde intet endnu.
|
|