|
Post by Demetrio Swarovski on Sept 8, 2007 22:22:39 GMT 1
"hvis de er sikker, men vil de ikke love mig at de siger til hvis der er noget jeg kan hjælpe dem med ?" spørg han roligt.. han ville nu ønske at hun havde taget i mod det, men han respektere hendes ønske.. "jeg kan få sendt nogen over til dem og ryde op ?" spørg han roligt, men også lidt tilbydende.. han følger hendes blik og ser de to mænd.. "nu er jeg snart træt af dem.." mumler han stille for sig selv før han igen ser på Sharantyra igen, han tag et kort frem fra sin inderlomme samt en kuglepen.. han skriver et mobli nummer på det og rækker hende så kortet.. "hvis der er det mindste.. så tøv ikke med at ringe.." siger han roligt og venligt..
|
|
|
Post by Sharantyra on Sept 8, 2007 22:28:37 GMT 1
Hun smilte venligt, og tog imod nummeret, "Det ville jeg ikke tøve med, hvis jeg havde haft en telefon" Hun smilte noget som kunne minde om et undskyldende smil, og så rundt, hun havde egentlig haft lyst til at tage imod hans tilbud, men følte at det ville være uhøfligt, alligevel, selvom han nok ønskede det, så ville hun ikke give udtryk for at være en som bare altid tænkte på at rave til sig. Alt hvad hun kunne, og hun var glad for at han respekterede hendes ønske om at bo hvor hun plejede, selvom hun nok ikke ville havde sagt nej hvis han insisterede.
|
|
|
Post by Demetrio Swarovski on Sept 8, 2007 22:35:44 GMT 1
Han sidder stille og nikker lidt.. han vil virkelig gerne respektere hendes ønske, men det går ham meget på.. "er de nu sikker på at jeg ikke kan friste med et værelse.. jeg bryder mig ikke om at lade dem tag hen til sådan et sted.." siger han stille, han fortrækker ikke en minde og virker enlig utrolig rolig i sit udtryk, men der er noget i hans øjne som fortæller at han mener det, og at han er lidt bekymret for at lade hende sove sådan et sted.. han tag roligt en tår af sin cacao, mens flytter ikke sit blik fra hende..
|
|
|
Post by Sharantyra on Sept 8, 2007 22:39:40 GMT 1
Hun så rundt, det ville egentlig være rart med et værelse at sove i, som ikke var fuldkommen støvet til, det kunne vel heller ikke være sundt for helbredet at rende rundt der inde. Hun tænkte sig lidt om, inden hun svarede. "Men så må det altså kun blive et lille værelse." Hun smilte let, og nippede til sin Cacao, hun havde en følelse af både at være glad, og en smule ond, over at tage imod noget, der egentlig var ret dyrt, fra en hun lige havde mødt.
|
|
|
Post by Demetrio Swarovski on Sept 8, 2007 22:46:24 GMT 1
Han nikker stille.. "det har de mit ord på kære frøken.." siger han roligt og tag endnu en tår mere af sin cacao.. regner er begyndet at tag mere til og det linder at det godt kan blive til en mindre storm.. Demetrio ser roligt ud af vinduet og beundre enlig vejret, han kan godt li den slags, især torten vejr - så længe hans søster ikke er ude i det.. han tag igen roligt en tår mere af sin cacao..
|
|
|
Post by Sharantyra on Sept 8, 2007 22:49:06 GMT 1
Sharantyra sad bare og stirrede let tomt frem i luften mens hun tænkte, hun gad egentlig ikke nyde vejret udenfor, hun var så vandt til at være ude i det, at det ikke generede hende, eller glædede hende mere. En storm havde altid et eller andet busked med sig, men det var dog ikke det hun tænkte på ligenu. Lidt efter fik hun taget sig sammen, nippede let til Cacao, og kiggede ud af vinduet, de to mænd stod stadig på den anden side af gaden, selvom lyden af Brag, allerede var begyndt.
|
|
|
Post by Demetrio Swarovski on Sept 8, 2007 22:55:05 GMT 1
Demertio ser roligt på Sharantyra.. han tænker på om han skulle spørger til hendes familie samt liv, men han ved at så kommer de nok også ind på hans liv og det havde han ikke just lyst til at tale om.. han ser stille ud af vinduet igen og ser på de to mænde.. "de er da ikke rigtig kloge.." siger han roligt, nærmest blot for sig selv.. han kender jo de to mænd og ved hvorfor at de står der ude, men han fatter ikke at de ikke søger i læ.. han sukker stille for sig selv, ikke at han er ked at det - blot et ganske normalt lille suk.. han ser roligt på sin cacao..
|
|
|
Post by Sharantyra on Sept 8, 2007 22:58:32 GMT 1
Hun rettede lidt efter sit blik mod Demetrio, havde lyst til at sige noget, men sagde intet da hun ikke havde noget videre fornuftigt og sige, hun smilte bare varmt, og nippede til sin Cacao, dog uden at sige noget, hun rystede let på hovedet af de to mænd udenfor, og udbrød lidt efter. "Man skulle tro at de forfulgte os," , dette blev sagt med en undrende stemme, hun var rimelig sikker på at det var de to fra parken, som nu stod udenfor og holdt øje med dem.
|
|
|
Post by Demetrio Swarovski on Sept 8, 2007 23:06:48 GMT 1
Han sidder lidt.. "ikke os frøken.. mig.." siger han stiller og ser på hende.. "de er.. mine livvagter, eller nogen af dem.. jeg troede ellers at jeg havde fået dem rystet af mig med.. det virker det ikke just til.." siger han let undskyldende.. han ser ned på sin cacao og tag en tår af den.. han er så træt af livvagter og al den omtale i medien.. nogen gange ville han virkelig ønske at han havde et mere normalt liv.. han stiller roligt cacaoen og ser op på Sharantyra.. "jeg er ked af at jeg ikke har nævnt det for dem før, hvem de to er.." siger han roligt men menere oprigtigt at han er ked af det..
|
|
|
Post by Sharantyra on Sept 9, 2007 14:52:36 GMT 1
Hun nikkede let, hun havde aldrig haft problemer med at blive forfulgt af liv vagter, men kunne let forestille sig hvor besværligt og irriterende de måtte være at slæbe rundt på, så hun smilte bare, og nikkede forstående. Hun nippede let til Cacaoen inden hun sagde: "Det er iorden, det undrede mig bare," mens hun havde siddet her sammen med ham, havde hun ikke rigtig tænkt over at han ivirkeligheden var en meget betydningsfuld person, han var jo som alle andre, næsten dag, han var venlig, og rar at være sammen med. Men når han var betydningsfuld som han jo var, var det meget forståeligt at han havde sådan et par, man vidste jo aldrig om nogen ville gøre ham noget, Sharantyra kunne i princippet godt være en som skulle dræbe ham, selvom det ikke ligefrem var hendes hensigt.
|
|
|
Post by Demetrio Swarovski on Sept 9, 2007 15:14:00 GMT 1
Han nikker roligt og ser så lidt ud på vejret.. "frøken, hvad siger de til at vi går nu og kommer hen til hotellet.. så at vi tag et krus varm cacao en anden gang.. jeg tror nemlig at vejret vil blive værre.." siger/spørg han roligt.. han vil ikke risikere at Sharantyra bliver syg og han ønsker heller ikke selv at blive syg.. han tag en lille trår mere af sin cacao mens han roligt sidder og vendet på hendes svar..
|
|
|
Post by Sharantyra on Sept 9, 2007 17:37:32 GMT 1
Hun nikkede, hun syntes egentlig det lød lidt som om at han bare ville af med hende, men slog den tanke ud af hovedet, han ville vel bare ikke blive syg, og det var ikke noget hun ville laste ham for, "Jo det lyder som en god ide" Svarede hun derefter smilende, og så rundt, hun kunne ikke helt huske hvor langt der var hen til hotellet, men regnede ikke med at der var så langt, og hvis der var, gjorde det ikke hende noget. Hun havde før været syg, og overlevede nok igen.
|
|
|
Post by Demetrio Swarovski on Sept 9, 2007 17:45:24 GMT 1
Han nikker roligt, tag en personsøger frem og skriver meget hurtigt noget før han ligger den væk igen.. "der går lige fem minutter kære frøken.." siger han roligt og tag en tår mere af sin cacao.. han har ca fået drukket halvdelen, men nu drak han heller ikke så hurtigt, det kan man jo få kvalme af.. han vinker en tjener hen til dem og giver tjeneren et VISA kort hvor på tjeneren forsvinder igen.. han ser ud på mændene og ryster lidt på hovedet.. han ser så på Sharantyra og et meget lille nærmest usynligt smil kommer frem, men det er dog et smil.. "jeg tænkte at når vi kom til hotellet kunne vi måske snakkel lidt mere sammen før vi skiltes, jeg nyder deres selskab meget.." siger han roligt..
|
|
|
Post by Sharantyra on Sept 9, 2007 19:31:23 GMT 1
Hun nikkede til hans kommentar om de fem minutter, det passede hende sådan set meget fint, hun nippede let til sin Cacao, og smilte bare venligt, "Jeg vil meget gerne snakke med dig inden vi skilles" sagde hun med et oprigtigt sødt smil, hun nød hans selvskab, og det var rart at sidde og snakke med nogen, istedet for at vandre alene rundt i en park, som hun plejede at gøre på dette tidspunkt, hun så lidt ud af vinduet, men kun et kort øjeblik, og så derefter på Demetrio igen.
|
|
|
Post by Demetrio Swarovski on Sept 9, 2007 19:38:53 GMT 1
Tjeneren kommer tilbage med hans VISA kort og Demetrio gemmer det stille væk.. han tag stille en tår mere af sin cacao.. ikke længe efter kommer en hvid limosine kørende uden for og stopper over på den anden side af gaden.. "arh.. der er hvores lift.." siger han roligt, rejser sig og går over bag Sharantyra og tag blidt fast i hendes stol.. "må jeg..?" siger han da han vil trække stolen ud for hende når hun rejser sig.. de to mænd går stiller over gaden og stiller sig ved døren ind til caféen, så lige så snart at Sharantyra og Demetrio kommer ud, vil de havé en paraply over hovedet..
|
|