|
Post by Demetrio Swarovski on Sept 6, 2007 20:33:58 GMT 1
Demetrio kommer meget stille gående mens han roligt ser sig om, han nyder at være i New York.. væk fra det hele, firmaet, arbejdet.. han ser roligt op på himmelen med et roligt udtryk.. han har en hvis skjorte på, sorte bukser og så en pæn, sort jakke.. hans lange hår er samlet i en hestehale som det nu egngang hedder.. han sukker meget stille, men nyder enlig blot ikke at havde livvagter på nakken..
|
|
|
Post by Sharantyra on Sept 6, 2007 20:38:58 GMT 1
Hendes kappe lå som den plejede over hendes skuldre, og hætten var slået op så man ikke kunne se hendes ansigt, men kunne ej heller se hendes stramme sorte bukser, på grund af kappen, eller den sorte top hun havde på idag. Hendes mørke brune hår hvilede på hendes skuldre, og kunne derfor heller ikke ses. Det eneste man egentlig kunne se, var kappen, og de sorte sko hun havde på. Hun gik ikke foroverbøjet idag, nej idag gik hun normalt, men hun gik ude i siden af stien.
|
|
|
Post by Demetrio Swarovski on Sept 6, 2007 20:50:02 GMT 1
Demetrio går stille i sine egne tanker og ser ikke rigtig dem som er omkring ham, ikke at der er mange, men få er der dog.. han går rangt med hænderne roligt samlet på ryggen.. han glmmer enlig helt at se sig for så det ender med at han kommer til at støde ind i hende, eller det vil sige at hans armt let remmer hende.. han vender sig meget hurtigt mod hende, og pågund af at hans ansigt først er kold, på en eller anden made, så skulle man tro at has skulle til at råbe, men.. "det må de meget undskylde.." siger han og bukker let.. han ser så roligt på.. "nu skete der vel ikke noget ?" spørg han, blot for at sikre sig..
|
|
|
Post by Sharantyra on Sept 6, 2007 20:56:09 GMT 1
Hun var fuldkommen gemt væk i sine egne tanker, som hvilede på de folk hun havde mødt? De ting hun havde set, men mest af alt på dem hun endnu ikke havde mødt, og det hun endnu ikke havde set, men som hun havde meget brug for at møde/se, hun vågnede først rigtigt op af sine tanker, da en gik ind i hende, ikke at det gjorde ondt, han ramte hende let, og først troede hun at han skulle til at gå videre, og så derfor undrende på ham da han vendte sig om og så ud som om at hans skulle til at råbe, alt dette forbløffede hende meget, men det næste han gjorde forbløffede hende mindst dobbelt så meget, hun havde forventet at han ville råbe af hende, istedet sagde hun undskyld?. Hun stod let mundlam et kort øjeblik, men så heller ikke længer, og sagde så rimelig fattet, "Nej jeg er okay, og De?" Spurgte hun venligt, mest fordi at han havde været venlig overfor hende, så kunne hun vel også være venlig over for ham, sådan lidt naturens gang agtigt, venlighed for venlighed, og kulde for kulde. Sharantyra opførte sig tit meget, som personen hun snakkede med, men der var dog undtagelser hvor hun var endten glad, eller sur og kold, mens den anden person var det modsatte, men ligenu var hun venlig, fordi at han var venlig. Hun smilte svagt, men det kunne han dog ikke se på grund af hætten i kappen, som dækkede hele hendes ansigt, fuldkommen. Hun så kort rundt, fuglene sang ikke længere, men solen var heller ikke helt gået ned, og himlen var dybrød. Hun smilte for sig selv ved synet, det var noget af det smukkeste man kunne opleve her i New York. Hun rettede så igen sit blik mod den fremmede mand.
|
|
|
Post by Demetrio Swarovski on Sept 6, 2007 21:06:17 GMT 1
"ja, jeg har det fint, men det er ligemeget med mig.. jeg undskylder utrolig meget at jeg ikke så meget for, og jeg håber virkelig at den unge frøken kan tilgive mig for min uforsigtighed.." siger han undskyldende.. skønt at hans udtryk er meget roligt, når man tænker på at han undskylder, så er der noget i hans stemme som fortæller at han mener det meget alvorligt, han på tog sig alt skylden som kun var rigtig i hans verden, eller det vil sige den klasse som han kommer fra.. han retter sig let op, han er tydeligt fra de højere klasser.. der har faktisk været en del billeder af ham i aviser og måske på en enkelt tv-kanal efter som at det ikke var tit at en på 20 år, som havde overtaget sin fars million firma sådan lige kom forbi New York.. eller en der er rig, men så det med at han jo kun er 20 år, gør at det ikke er så normalt endda..
|
|
|
Post by Sharantyra on Sept 7, 2007 17:30:12 GMT 1
Hendes blik fulgte let træerne rundt omkring dem, inden hun igen rettede sine mørke øjne mod ham, "De bliver selvfølgelig tilgivet Hr" Sagde hun og slog hætten på kappen ned, så han kunne se hendes venlige smil, hun gav ham elevator blikket, og blev enig med sig selv i at han da trods alt var meget køn, selvom han virkede en smule overfladisk, høflig og alt det der selvfølgelig, og han virkede også som om han mente det, men alligevel var der noget overfladisk over ham, men hun kunne jo sagtens tage fejl, det havde hun gjort før, og hun ville gøre det igen, det var menneskeligt at fejle, og uundgåeligt, for både mennesker og vampyre. Hendes blik var fjernt mens disse tanker om fejl kørte igennem hovedet på hende. Hun rystede let på hovedet og smilte et roligt smil.
|
|
|
Post by Demetrio Swarovski on Sept 7, 2007 18:05:59 GMT 1
"Jeg takker dem frøken.. er det muligt at jeg kunne få deres navn ?" spørg han høfligt, han ville ikke være for på trængende på nogen måde, det var blot ren nysgerighed.. han ser roligt på hendes ansigt, han syns hun er køn men vælger ikke at kigge på hendes ansigt mere, men ser hende roligt i øjnene.. han havde ikke tænkt sig at beglo hendes krop, skønt han var sikker på at hun nok var en meget smuk ung kvinde.. han kommer kort til at tænke på sin søster som var tilbage på hotelværelser, men man kan ikke se at hans tanker kort var et andet sted..
|
|
|
Post by Sharantyra on Sept 7, 2007 18:12:55 GMT 1
Hendes smil var venligt, og øjnene hvilede på hans skikkelse, men ikke på nogen måde stirrende. "Mit navn er Sharantyra" Sagde hun så lidt efter sit spørgsmål. "og Deres?" spurgte hun så lidt efter, hendes kappe lå stadig over hendes skuldre, og skjulte derfor både hendes tøj, og krop. Hendes blik gled forbi ham, og over mod nogle som gik forbi dem, men folkene hastede forbi, og havde åbenbart meget travlt med at komme væk, hvilket undrede Sharantyra lidt, men ikke så længe at det gjorde noget i hendes opførsel, og hun rettede hurtigt sit blik mod den venlige fremmede, overfor hende.
|
|
|
Post by Demetrio Swarovski on Sept 7, 2007 18:20:38 GMT 1
Et meget lille smil kommer frem, det er dog et smil.. "Demetrio Swarovski.. til deres tjeneste.." siger han roligt og bukker kort for hende.. to mænd kommer gående et stykke fra dem, over på den anden side af gaden for at være mere præsis.. de stopper op og ser over på Demetrio og Sharantyra.. Demetrio har set dem, men siger ikke noget til at de står der over.. han samler roligt sine hænder omme bag på ryggen og står blot rank.. det er begyndt at blive let overskydet og er begyndt at blæse lidt mere, så det bliver koldere.. men det linder ikke at det genere Demetrio det mindste..
|
|
|
Post by Sharantyra on Sept 7, 2007 18:28:24 GMT 1
Sharantyra så rundt, og trak let kappen tættere omkring sig, det så ud til at blive en kold nat, og det var ikke altid lige rart, da hun somregel ikke rendte rundt i tøj hun kunne holde varmen i, hun smilte venligt til ham, hun mindede fjernt at havde hørt eller læst det navnt før, og tænkte lidt over det, og kom inden længe i tanke om det. Skulle lige til at spørge om det var ham som var ham milionær sønnen, men det virkede bare en anelse uhøfligt, og lidt for ubehøvlet, så hun så istedet rundt og lod sit blik glide over de to mænd som var stoppe op et stykke fra dem, de kiggede over imod dem, rimelig tit, men Sharantyra valgte at ignorere det, og rettede igen sine mørke øjne mod Demetrio.
|
|
|
Post by Demetrio Swarovski on Sept 7, 2007 18:40:03 GMT 1
Han står helt roligt, men han ved godt hvem mændene er.. "sig mig kære frøken, kunne de tænkte dem at komme med ind på en lille café og få noget af drikke ?" spørg han meget roligt.. de to mænd begynder at snakke meget lavt sammen så man kan ikke høre hvad de siger.. han byder hende stille armen så han roligt kan føre hende ned til den lille café.. mændene stopper med at snakke og ser over på Demetrio og Sharantyra, da Demetrio buder hende armen til at gå med ham..
|
|
|
Post by Sharantyra on Sept 8, 2007 9:15:59 GMT 1
Hun så let rundt, og hendes tanker drejede sig nu om emnet, var der mere hun skulle i parken i aften? Eller ej, hun overbeviste hurtigt sig selv om at der ikke kunne ske noget ved at gå med ham, hun tog imod hans ham, og smilte venligt "Gerne" svarede hun så, hendes mørke øjne hvilede på hans ansigt. Hun var egentlig fuldkommen ligeglad med mændede, det stod bare og hviskede, hvilket var irreterende, men ikke farligt endnu, og hun var ej heller bange for dem. Der skulle en del til at hun blev bange. Hun så frem til at snakke med denne venlige fremmede, det var ikke så tit at man stødte på folk med et så venligt sind.
|
|
|
Post by Demetrio Swarovski on Sept 8, 2007 20:00:09 GMT 1
Det er som om der kommer et glimt i hans øjne som nårmest viser et smil i sig selv, men ellers er hele hans ansigt utrolig roligt.. han ligger roligt hen hånd oven på hendes som ligger om hans ene arm, hvor på han roligt begynder at gå.. "jeg kender et sted hvor de laver en vidunderlig varm cocolade med føldeskum.." siger han meget roligt mens de er begyndt at gå.. mændene begynder stille at følge efter det, men det er som om at Demetrio ikke rigtig ser dem, eller også overser han dem bare.. "og jeg insistere på at betale for den kære frøken.." siger han meget roligt..
|
|
|
Post by Sharantyra on Sept 8, 2007 20:21:46 GMT 1
Hun smilte venligt til ham, det var underligt at gå arm, i arm, med en, som var man nære venner, men det var ikke ubehageligt på nogen måde, for hun havde jo selv valgt det, hvis det havde været mod hendes vilje havde det nok været ubehageligt, men da dette ikke var det, kom emnet ikke engang ind i hendes tanker, hun smilte bare venligt til ham. "Det lyder rart" Sagde hun, og havde ikke engang lagt mærke til at de andre fulgte efter dem, hun kiggede nemlig fremad, eller på Demetrio. "Hvis De insistere, kan jeg nok godt lade med betale, min gode Herre" Sagde hun og smilte skævt, men venligt til ham igen. Inden hun igen rettede sit mørke blik fremad.
|
|
|
Post by Demetrio Swarovski on Sept 8, 2007 20:35:16 GMT 1
Han nikker roligt til hende.. "jammen det takker jeg for at de kan kære frøken.." han drejer roligt om et hjøren og ser så roligt frem for sig.. "ikke for at være påtrængende frøken.. men hvad laver en skønhed som dem, ude om aftenen, når der luer så mange forbrydere ?" spørg han roligt, men man kan godt høre på ham, at han på en måde blot er lidt bekymret for at hun kunne komme tilskade.. han ser roligt på hende.. vinden blæser igen og denne gang nærmest hårdt og meget koldt..
|
|