|
|
Post by Milosh Drown on Sept 1, 2007 21:49:59 GMT 1
Han så lidt på hende før han åbnede munden roligt "Det er godt, han skal bare have lov til at sove.. indtil hans hjerte har lavet nyt rent blod til hans krop og det Gamle blod er væk.. så er han frisk igen.. det plejer at tage et stykke tid.." sagde han med en rolig og klog stemme.
Han vidste hav han talte om han havde haft meget tid ti lat læse og tage studier og lære mange ting.
Han havde nemt lært de fleste ting udenad og fået ting til at lykkes på grund af det.
Han havde haft brug for sin viden mange gange i sit lange liv.
|
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Sept 1, 2007 21:55:12 GMT 1
Hun sidder endnu og ser stille, ret bekymret hen på Denjo, men
nikker blot stille.. "jeg håber bare snart han vågner.." siger hun
stille.. hun stoler på hvad Milosh siger, men hun er nu aligevel
bekymret.. hun kommer til at tænke på at hun enlig snart burte
tag videre til et andet land, hun havde jo lovet sig selv at hun
ikke ville være mere end to uger i et land, men enlig var der jo
gået længere end det.. hun sukker stille, mens hun endnu bliver
ved med at fumle lidt med sin halskæde..
|
|
|
|
Post by Milosh Drown on Sept 1, 2007 22:05:34 GMT 1
"Men han har nok brug for lidt vand.. eller dør han.." siger han roligt som om han talte om et firben eller noget.
"Medmindre han allerede er død! " siger han og griner, det var en joke, han slap hendes hånd og rejste sig op, han rejste sig og gik hen til vasken og tog et glas som han fyldte med vand, han gik hen til stedet hvor denjo lå på sofaen, han kiggede lidt på ham og rynkede på næsen.
"han lugter.,.." mumlede han og stilte glasset ved siden af denjo.
han gik hen og satte sig på sengen igen.
|
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Sept 1, 2007 22:18:44 GMT 1
Hun sidder lidt før hun indser hvad det enlig er at Milosh lige har
joket med.. da han kommer hen og sætter sig på sengen igen ser
hun følelsesløst på ham.. "hvor våger du !?" kommer det meget
vredt fra hende.. Denjo er jo hendes ven.. hun fatter ikke at
Milosh kan joke med den slags.. hun rejser sig stille og går hen til
sofaen hvor Denjo ligger.. hun sætter sig stille på knæ, på
gulvet.. hun tag først stille hens pulds, men han er levende, det
kan hun da mærke, men hun har fået et meget vredt udtryk,
tydeligvis over Milosh joke.. hun stryger stille og bekymret Denjo
over håret..
|
|
|
|
Post by Milosh Drown on Sept 1, 2007 22:29:17 GMT 1
"Tag det roligt.. " sagde han blot og blev lidt irritereret over
at hun ikke kunne tage en joke, der var da ikke noget galt i at joke
med folks liv.. han var jo selv død...
Han går med rolige skridt hen til vindutet og sætter sig fornærmet idet hvis
Hun ville ahve det på den måde fik hun det på den måde, han var da ligeglad
hvis hun synes at det var en dårlig joke måtte hun bare synes det
han var ret ligeglad.. Der havde ikke været noget galt i at sige sådan..
|
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Sept 1, 2007 22:36:39 GMT 1
Hun sidder lidt før hun roligt rejser sig, ligger armende over kors
og vender sig mod Milosh.. "måske kan du joke med døden, du
kan jo tag tre kugler fra en pistol uden der sker noget.. men
Denjo er altså levende og det er jeg også.. men fint.. så kommer
du vel også med jokes hvis jeg engang er ved at dø.." siger hun
vred før hun går ud på badeværelset og tænder for lyset.. lyset
er ikke så skabt end da.. hun ser lidt i spejlet og finder sin børste
frem.. hun begynder at rede sit hår.. Milosh havde jo ikke set
hvor svag Denjo var da han var kommet til Carolina, men
Carolina kan ikke tag joks om døden, efter hvad der skete med
hendes forældre.. for tænk hvis Denjo var død..
|
|
|
|
Post by Milosh Drown on Sept 1, 2007 22:43:01 GMT 1
"For det første, Han er ikke ved at dø! For det andet, jeg kan ikke bare tage 3 kugler! ... for det tredje!... erh.. rah!" udbrød han irriteret han var dårlig til at være vred på folk eller når folk varvrede på specielt hvis han ikke vilel være uvenner med dem.. han sidder ldit ivndues karmen og glor ud af vinduet. det var irriterende han hadede at være uvenner med folk han kunen lide han havde ikke haft venner at være uvenner med lægne, men nu hvor han havde det var det værre end nogensinde før. og så var det over en joke.
|
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Sept 1, 2007 22:50:45 GMT 1
Hun står lidt men ligger så sin børste.. hun kommer ud fra
badeværelset og slukker lyset.. hun vender sig så mod
Milosh.. "du så ikke hvor svag han var da han kom !" kommer det
utrolig vredt fra hende.. "hvordan tror du ikke at jeg havde haft
det hvis du havde været så tæt på.. og så at der var nogen der
kom og jokede om det din store idiot.. jeg havde sku da slået
dem ihjel !" kommer det meget hurtigt og meget vred fra hende..
hun tænker ikke rigtig over hvad hun enlig siger, men hun mener
det.. hvis der havde været nogen der havde sagt noget i den stil
om Milosh, hvis han var kommet til skade så var hun nok blevet
endnu vredere end hun var nu.. hun ligger sine arme over kors
og ser så blot vredt på han, uden at sige mere..
|
|
|
|
Post by Milosh Drown on Sept 1, 2007 22:55:28 GMT 1
Milosh ser bare lidt på hende..
"eg tænker bare iukke så meget over det med at dø... jeg har været død så længe .. jeg gider ikke forklare det... " siger han næsten lydløst. han var ked af at hun var sur, og følte at han burde gå.. måske havde det været form eget at sige sådan, men som sagt var det eneste man kunne være sikker på i livet , det var døden og man døde på et tidspunkt nu eller om 10 år.. var der så stor en forskel ? ..
|
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Sept 1, 2007 23:04:51 GMT 1
Hun står blot og ser på ham.. "så lad vær.." siger hun og virker
ligepuldselig ligeglad med om han forsvandt for evigt.. hun
vender stille rygen til ham og går hen til sengen som hun reoligt
sætter sig på.. hun har sat sig med ryggen til ham.. hun sidder
lidt, men det nærmest kolde blik forsvinder og hun får blanke
øjne.. hun føler sig så dum nu.. hun havde jo nærmest lige råbt
at Milosh og hun ved jo at han enlig havde redet hendes liv den
første aften de mødtes.. hun sidder meget stille uden en lyd,
mens hun prøver at styger sine følelser.. men den slags har hun
aldrig været god til og en tåre løber stille ned af hendes kinde..
hun tøre den meget hurtigt væk med sin ene hånd som hun så
hurtigt ligger i sit skød igen.. hun ønsker ikke at Milosh skal se at
hun er tæt på at begynde at græde..
|
|
|
|
Post by Milosh Drown on Sept 1, 2007 23:09:41 GMT 1
Milosh sidder lidt i v induet før ha nnikker for sig selv.
"Okay.. hyg dig med din levende ven.." sagde han stille og lod sig falde ud af vinduethan susede mod jorden og gad ikke engang at lande ordentligt han bankede bare i jorden og rejste sig op som om han var faldet 2 centimeter og ikke et par etager.
han står lidt og glor ned af gaden før han begynder at gå nedaf gaden han ville bare gå nu, han vidste ikke vhorhen men han havde ikke lyst til at blive sammen med Carolina når hun var vred.. og hun virkede ligeglad med ham , og hun ville også meget hellere have denjo , han var jo levende..
|
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Sept 1, 2007 23:15:39 GMT 1
Hun ser sig over skulderen da han siger noget.. hun skal til at
sige noget, men da han lader sig falde glmmer hun at han er
vampyr og glemmer at hun jo enlig var sur på ham.. hun kommer
meget hurtigt på benene og løber over til vinduet og ser ud.. hun
ser meget hurtigt ud af vinduet og ned på ham, da hun ser ham
ligge på fortovet føler hun det som var der en der kvalte hende..
da han så rejser sig op og begynder at gå skulle man tro at hun
ville blive mere rolig, men det gør hun ikke hun ser blot skræmt
ned på ham.. tårende begynder stille af løbe ned af hendes
kinder.. "..bliv.." kommer det meget stille og beden fra hende
efter kort tid med stilhed.. hun regner ikke med at han kan høre
hende, men hun kan ikke få sagt mere, for hun føler at hun er
ved at blive kvalt lige nu..
|
|
|
|
Post by Milosh Drown on Sept 1, 2007 23:19:57 GMT 1
Milosh fortsætter bare ned af gaden han hænger med hovedet og ligner en der lige er blevet sparket i ansigtet, ikke af sår men hans udtryk..
*måske skulle jeg bare været blevet i skyggerne,. og undlade at snakke emd de levende.. jeg burde jo ikke gøre det.. det går altid galt.. vi er for forskellige, det vil bare gå mere og mere galt med tiden* tænker han stille og ser ned i jorden han stopper før han er komemt særlig langt og sætter sig ned i vejkant´´en der sidder han og glor lidt, han havde mest lyst til at sove lige nu, bare glemme alt det her triste, det havde lige været så godt.. alting var så hyggeligt og behageligt, og nu var alting bare væk igen.,.
|
|
|
|
Post by Carolina Amelia Dayaram on Sept 1, 2007 23:26:25 GMT 1
Hun står lidt, men uden at tænke over hvad hun skal gøre får hun
meget travlt.. hun får skiftet så hun har sin cowboy busker på og
så en sort top.. hun løber ud af døren og når kun lige at få sine
nøgler med, før hun nærmest smækker døren i..
Efter hun har løbet ned af en masse trapper, nærmest ramlet ind
i syv mennesker og løbet ind i den store dør ud til gaden, stå hun
enlig på gaden.. hun ser sig meget forviret om og tøre tårende
væk.. hun går øje på ham og løber ned mod ham men stopper så
stille få meter bag ham.. hendes hjerte hamre af sted.. hun
indser at hun ikke ved hvad hun skal sige..
|
|
|
|
Post by Milosh Drown on Sept 1, 2007 23:29:38 GMT 1
Milosh hører nogen komme løbende men ignorer det, han burde trodsalt ikke snakke emd de levende.. det endte bare galt..
han samler en lille sten op og forsøger at ramme et kloakdæksel, han rammer det men føler sig ikke særlig tilfreds at have ramt det..
han glor bare hen på stenen som 'helt tilfældigt' triller tilbage foran hans fødder selvom vejen var helt lige. han samler den og og kaster den igen.
|
|
